Efter sidste uges kokain-skandale, gjorde Hugo Helmig torsdag aften comeback på scenen med en flot, professionel og sindssygt velspillet koncert i Roskilde.
Sikke en lettelse. 20-årige Hugo Helmig har den seneste uge været igennem sin karrieres første, offentlige nedtur for så at skulle rejse sig få dage senere foran et publikum.
I forvejen er han søn af to kendte forældre, så vælger han også lige at smide sig selv på forsiden med et offentligt kokain-misbrug, for ligesom at skrue op for rampelyset.
Kæmpe respekt for det han så præsterede torsdag aften på det lille spillested Gimle i Roskilde.
Selvfølgelig virkede han en smule nervøs til at begynde med, og der skulle også lige først sendes et par ord udover scenekanten, om hvor særlig denne aften var.
Men da musikken først spillede, var nerverne sendt tilbage i baglokalet, og herefter cruisede han med selvsikker stil igennem sit endnu begrænsede, men virkelig fængende bagkatalog
Publikum var lidt torsdags-kedelige, men på scenen dansede og smilede Hugo Helmig sig igennem numrene, der med sidste uges historier faktisk fik en helt ny dybde.
Som den afdæmpede ’Posing for pictures’, som han indledningsvis forklarede, handlede om at se sig selv med andres øjne og selvfølgelig elefanten i rummet-nummeret ’Home’, der begynder med linjen ’Cocaine down the drain’, der senere følges op af ’I hope i never let you down’.
Hugo Helmig er en fantastisk sanger, der med sin let hæse stemmer minder vanvittigt meget om sin far.
Derudover har han som wingman sin faste producer, medsangskriver og ikke mindst guitarist Emil Falk, der ikke holdt igen på scenen med den ene storladne 80’er-solo efter den anden. De to passer perfekt sammen.
Af højdepunkter kan også nævnes 'Times of War' med det Phlake-agtige hiphop-beat og et overraskende fedt cover af Whitney Houstons ’I wanna dance with somebody’, ligesom hans store hit 'Please Don’t Lie' til sidst sad lige i skabet.
Jeg var ærgerlig over at høre, at ellers sympatiske Hugo Helmig i sidste uge havde dummet sig, og at min første koncertoplevelse med ham derfor skulle blive i beskedne Roskilde med et sløjt publikum.
Uskylden er røget, nu må han se fremad, og kan han fortsætte ad samme stil som i aften, er der masser af håb forude.
