Ariana Grande har scoret sig et massivt verdenshit med singlen '7 Rings', der er bare ét problem.

I popbranchen - og særligt den amerikanske - er det sjældent popstjernerne selv, der har skrevet numrene, og derfor skal de dele al indtjening med andre. I dette tilfælde er den hel grel.

Det viser sig nemlig, at Ariana Grande har underskrevet en aftale, hvor hun afgiver 90 % af '7 Rings' indtjening væk til andre sangskrivere - ifølge New York Times til et velkendt sangskriverpar.

På '7 Rings' har man brugt melodistykket fra sangen 'My Favorite Things' fra musikfilmen 'The Sound of Music'. Tekstmæssigt lyder det i originalen:

»Raindrops on roses and whiskers on kittens/Bright copper kettles and warm woolen mittens/Brown paper packages tied up with strings / These are a few of my favorite things.«

I Ariana Grandes version lyder det:

»Breakfast at Tiffany's and bottles of bubbles/Girls with tattoos who like getting in trouble/Lashes and diamonds, ATM machines/Buy myself all of my favorite things.«

'The Sound of Music' udkom i 1965, og derfor tjener sangskriverne Rodgers & Hammerstein nu her 54 år senere kassen på Ariana Grandes succes.

Ariana Grande.
Ariana Grande. Foto: JIM WATSON
Vis mere

De resterende 10 procent skal Ariana Grande dele med andre sangskrivere og sit pladeselskab. New York Times anslår, at den 25-årige popsangerinde går glip af mange millioner dollars, hvilket hun nok alligevel overlever.

Ifølge flere amerikanske medier er hun alligevel god for 50 millioner dollars, og hun oplever for tiden en enorm succes.

Hendes seneste album 'Thank U, Next' tangerede i februar The Beatles gamle rekord ved at have tre singler på de tre øverste pladser på den amerikanske Billboard hitliste, og hun har netop indledt sin verdensturné, der til oktober får hende til Danmark og Royal Arena i København.

Herunder kan du høre sammenligne Ariana Grandes '7 Rings' og The Sound of Music-nummeret 'My Favorite Things'.

Ariana Grande.
Ariana Grande. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere