Lyt til artiklen

BT var med, da Danmarks nye reggae-festival samlede dancehall-scenen

De var der alle sammen. Gamle mænd med dreadlocks, unge piger med stiletter og lårkorte nederdele, hiphopperne med hængerøv og unge fyre med skjorte og slips.

Selv familier med børn havde i lørdags fundet vej til Øksnehallen i København, hvor Danmarks nye dancehall-festival for første gang løb af stablen. Musikken fik solen til at skinne indendørs på en ellers grå eftermiddag, og seks-årige piger med høreværn slog glade vejrmøller mellem de dansende publikummer. Timingen så ud til at være i top, både Wafande og Pharfar spytter nye singler ud i disse uger, og Øksnehallen var stuvende fuld. Festivalen ser derfor ud til at blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Musikmagasinet Gaffas egen reggae-ekspert dansede med, og han er selv imponeret over, at så mange mødte op og rystede rumpen.

Ingen konkurrence

- Der var også folk, der normalt ikke lytter til reggae – det var interessant. Det beviste, at der er et stort publikum, lyder det fra Henrik Bæk, der har været en del af miljøet omkring musikken siden 1980erne.

På scenen mødtes landets suverænt største kunstnere netop nu, Wafande, Kaka, Pharfar, Klumben, Raske Penge, Djämes Braun og EaggerStunn. Alle kender alle, de deler gerne scenen og gæsteoptræder på hinandens numre på kryds og tværs. Du kender for eksempel Kakas stemme fra Wafandes hit ’Gi’ mig et smil’. Klumben og Raske Penge gav dig sammen landeplagen ’Faxe Kondi’. Og måske er det en del af forklaringen på, hvorfor dancehall-musikken nu igen blomstrer med fuld kraft i Danmark.

Pharfar skabte ny bølge

- De vil gerne have, at musikken bliver hørt og anerkendt. Det er en fælles ting, det bliver på en måde en fælles mission. Det hænger jo meget sammen med budskabet i reggaemusikken – det handler om ’one love’, sammenhørighed og forening. De deler scenen. Der er faktisk ikke konkurrence kunstnerne imellem og ingen misundelse, forklarer Henrik Bæk.

Det var gruppen Bikstok Røgsystem og unge Natasja, der i 2005 banede vejen og fik danskernes øjne op for dancehall, som er en slags festlig undergenre i reggaen, hvor man også gerne rapper. Men bølgen rullede væk, og musikken forstummede, da Bikstok gik i opløsning, og ikke mindst da Natasja blev dræbt i en bilulykke på Jamaica i 2007.

- Da Natasja døde, blev der meget stille. Men noget lå og ulmede, hun havde sat gang i meget. Så begyndte Pharfar at producere noget nyt, og så kom der gang i den igen med navne som Wafande og Kaka. Dancehall er ikke ligegyldigt mere. Vi rider på anden bølge lige nu, og den baner vej for mange nye navne. Det er større end nogensinde, lyder det fra Henrik Bæk.

En afart af jamaicansk reggae

Dancehall er afart af jamaicansk reggae, men er sin egen genre som udvikledes omkring 1979 med navne som Yellowman, Super Cat og Barrington Levy. Navnet fik det, fordi mange af teksterne ansås for upassende til at sende i radioen, så musikken blev næsten udelukkende spillet og udviklet på dansestederne. Du kan læse mere om den nye festival på copenhagendancehall.dk