Da Kim Larsen kort før sin død lå indlagt på hospitalet, tilbød han forfatter Jens Andersen at komme forbi, så de kunne arbejde videre på deres fælles bog.

De havde i foråret siddet sammen i Kim Larsens køkken i Odense og arbejdet på musiklegendens erindringer, men da de efter sommerturneen havde planlagt at fortsætte, var Kim Larsen blevet så svag, at han måtte indlægges.

»Der var åbnet op for, at det var en mulighed, at jeg kom derover, så vi kunne snakke videre. Det afslog jeg, for det var en forkert ramme for noget så livligt, som det vi havde haft i køkkenet,« fortæller Jens Andersen til B.T..

»Jeg havde måske også en naiv forestilling om, at han umuligt kunne dø nu. Jeg havde jo set ham et par uger tidligere, hvor han fremstod så stærk,« uddyber han.

Da Kim Larsen i starten af året fik konstateret prostatakræft, åbnede han for første gang op for ideen om at skrive sine erindringer ned.

Han var bekendt med Jens Andersens bagkatalog, der blandt andet består af biografier om forfatteren Tom Kristensen og kronprins Frederik, og efter et indledende møde, hvor de lige skulle se hinanden an, begyndte de i marts på den bog, der i næste uge udkommer under titlen ’Kim Larsen – Mine unge år’.

»Jeg oplevede ham ikke som et dødsmærket menneske. Han var naturligvis blevet ældre og mere svag, men han sprudlede af fortælle- og diskussionslyst, og det var mit indtryk, at hans tal og målinger gik den rigtige vej. Når vi sad i hans køkken, kunne han tage guitaren frem, og så skulle jeg lige høre nogle nye ting, han havde lavet,«  fortæller Jens Andersen.

Fra marts til maj mødtes de syv gange i Kim Larsens lejlighed og fik talt om Kim Larsens barndom, ungdom og første tid med Gasolin.

Jens Andersen. Vis mere

Der blev røget smøger, drukket kaffe og portvin, og for Jens Andersen virkede det til, at sygdommen ikke var noget, der gik Kim Larsen på.

»Det virkede til, han havde to planer for 2018: At få færdiggjort sin bog og komme på sommerturné med sit band.«

De talte aldrig om hans sygdom. Døden blev kun rundet, når de kom ind på familiemedlemmer, han havde mistet i løbet af årene.

»Den sidste gang, jeg var sammen med ham, var i starten af august, da jeg kørte med bandet fra Odense til Skanderborg Festival og blev grebet af de her 40.000 mennesker, som sang med på hans sange,« fortæller Jens Andersen.

»Dagen efter var vi i Århus, og her oplevede jeg ham sidde i tre timer med sin guitar i joggingtøj og bare tæer og øve med sit band, helt opslugt af musikken.«

De havde aftalt at fortsætte arbejde med bogen den 1. september, men så var det, at Kim Larsen blev indlagt.

»Jeg sms’ede med ham igennem hans kone, hvor jeg stillede uddybende spørgsmål til bogen. Det tror jeg godt, han kunne lide, når han bare lå stille i den kedelige tid.«

Den sidste gang, Jens Andersen hørte fra Kim Larsen, var blot en uge før han døde.

»Han ringede pludselig en dag og sagde, ’jeg kommer snart’. Vi snakkede frem og tilbage, og hans stemme lød, som den plejede, så det var totalt overrumplende grænsende til det chokerende, da han døde. Jeg tror, det gik virkelig stærkt til sidst.«

Bogen 'Kim Larsen - Mine unge år'. Vis mere