I 2017 blev Red Stage på Northside lukket for flere festivalgængere, da der var massiv interesse for bandet Saveus.

To år senere gentog historien sig.

»Vi er nægtet adgang til Saveus, fordi Northside ikke havde forudset, hvor populært et band Saveus er,« siger 28-årige Mie Andersen til B.T.

Hun var mødt op 20 minutter, før koncerten startede, men blev nægtet adgang, fordi kapaciteten for området ved scenen var nået sit max.

Adskillige fans blev holdt væk fra området foran Red Stage. Der var sat et stort hegn op, som holdt dem væk.
Adskillige fans blev holdt væk fra området foran Red Stage. Der var sat et stort hegn op, som holdt dem væk.
Vis mere

»Det er meget skuffende. Jeg har været festivalgænger på Roskilde Festival i mange år, og man kan ikke undgå at sammenligne de to, når sådan noget her sker,« siger hun og uddyber:

»Det er virkelig uprofessionelt, at man ikke kan bedømme hvilken scene et band skal spille på.«

Og som du kan se på billederne, var hun langt fra den eneste, der skuffet måtte nøjes med at lytte til tonerne fra det populære danske band.

Adskillige Northside-gæster stod nemlig placeret udenfor Red Stage ved et hegn på festivalpladsen.

Det gjorde de, fordi der ikke var plads ved Red Stage, der i øvrigt er festivalens mindste.

Saveus er også et populært dansk band, der endda fik æren at åbne Roskilde Festivals største scene sidste år.

Derfor kan man måske undre sig over, at de ikke blev booket en på en større scene på Northside i år.

Kort tid før koncertens start 21.45 måtte konferencieren også bede folk om at udnytte området foran scenen bedre, fordi der var for trængt.

Saveus spillede op for at veloplagt publikum.
Saveus spillede op for at veloplagt publikum. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

Også forsanger Martin Hedegaard kunne konstatere fra scenen, at historien havde gentaget sig.

Allerede inden koncerten blev skudt i gang, havde man på fornemmelsen af, at der ville komme mange til koncerten.

Folk blev gennet ind på plænen foran scenen fra en anden vej end normalt.

Som sagt måtte flere lytte til koncerten på afstand på selve festivalpladsen og ikke ved scenen, der er et lukket området.

B.T. fik også talt med en ung herre, der trods sin brandert kunne erkende, at:

»Jeg er ikke sur, jeg er skuffet. Der burde være bedre styr på det.«

Fra Northside lyder det:

'Saveus er et virkelig populært band, der har et stort publikum på Northside. Jeg er dybt imponeret over, at de kan trække så mange mennesker samtidig med at New Order spiller på en fyldt hovedplads,' skriver talsmand John Fogde i et svar til B.T.