Hvis sangen var et menneske, ville den være mere end moden nok til at have både Volvo, en Golden retriever og hus i forstæderne.
Men selv 31 år efter sin udgivelse er det stadig muligt for Mariah Careys legendariske julehit 'All I Want for Christmas is You' at nå nye højder, når det kommer til popularitet.
For i år har sangen ifølge Billboard indtaget hidtil ubetrådte stjernehøjder.
Ifølge musikmagasinet, der nok er bedst kendt for at måle sange og musikeres popularitet, er sangen nemlig blevet den første nogensinde til at ligge øverst på Billboard Hot 100 i 20 uger i streg.
Billboard skriver videre, at sangen dermed vipper to sange af pinden som de længst levende som nummer ét.
Her er der tale om Shaboozeys 'A Bar Song (Tipsy),' og Lil Nas X' 'Old Town Road' remix med Billy Ray Cyrus.
Et af de største vedholdende spørgsmål i musikbranchen er, hvad Mariah Carey så tjener på at have et hit, der tager verden med storm gang på gang ved juletid.
Selvom det præcise tal er ukendt, har det dog ikke holdt en række eksperter fra at gætte i tidens løb.
