At sønner går i fædrenes fodspor er set utallige gange i sportsverdenen. Michaels Schumachers søn, Mck, er endnu et eksempel på det, og det ser ikke ligefrem ud til at være en dårlig idé.

19-årige Mick Schumacher har nemlig vundet sit allerførste ræs på den præcis samme bane, som da far Michael for 26 år siden kunne juble over sin første sejr i Formel 1.

Sønnikes sejr skete i klassen Formel 3, og efter 45 forsøg kunne den unge tysker endelig juble over at stå øverst på podiet.

»Det virker til, at Spa er et godt sted for Schumacher-familien. Jeg er så glad for denne sejr, og det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har gåsehud,« fortalte Mick Schumacher til det tyske medie Süddeutsche Zeitung.

Mick Schumacher er ikke i tvivl om, at han har arvet noget talent fra sin far. Vis mere

Den unge kører startede løbet som nummer seks, men viste, hvordan det skulle gøres med flere vilde overhalinger, og så kunne han til sidst køre først over stregen. Efter løbet satte Schumacher junor også ord på, hvordan han håndterede de vanskelige faser i løbet.

»Det er en Schumacher-styrke generelt. Og jeg tror på, at jeg har det i mine gener,« sagde Mick Schumacher.

Det er fortsat meget begrænset, hvad man ved om Michael Schumachers tilstand, efter han tlbage i december 2013 var han ude for et voldsomt skiuheld. Her var Formel 1-legenden ude for at køre off-piste i de franske alper.

Formel 1-legenden Michael Schumacher dyrkede et meget aktiv liv og var blandt andet glad for at stå på ski. Vis mere

Han slog hovedet voldsomt og blev derefter hastet til sygehuset i Grenoble, hvor han kæmpede for sit liv og blev holdt i kunstig koma. Efter ni måneder blev Schumacher udskrevet, men skulle fortsat modtage behandling.

Frem til i dag ved offentligheden kun, at Michael Schumacher i dag opholder sig i familiens hjem nær Geneve-søen i Schweiz, og det er kun familien og de nærmeste venner, der får lov til at komme ind.

Michael Schumacher vandt 91 løb og syv verdensmesterskaber i løbet af sin gloværdige karriere - det sidste mesterskab kom i hus i 2004, hvor han sikrede sig titlen på netop banen i Spa.