Det har været hans trofaste base igennem de seneste otte års genoptræning.

Men nu er det angiveligt slut.

For Michael Schumacher og hustruen, Corinna, har efter sigende solgt parrets kæmpevilla i Genève, Schweiz, for hele 43 millioner danske kroner.

Det skriver det australske medie News.

Corinna og Michael Schumacher.
Corinna og Michael Schumacher. Foto: J.L.Cereijido
Vis mere

Villaen har ellers været den tidligere Formel 1-verdensmesters trygge base, hvor han har genoptrænet efter den forfærdelige skiulykke, han kom ud for i 2013.

Her kom den ellers erfarne skiløber på afveje og slog sit hoved ned i en sten. Hjelmen reddede hans liv, men han blev fløjet på hospitalet og undergik flere operationer.

Siden blev han sat i koma og efterfølgende vækket. Her stoppede oplysningerne dog stille og roligt med at sive ud til offentligheden.

En sjælden gang imellem kommer der dog et lille pip, men præcist hvordan legenden har det, ved kun de nærmeste.

Det er dog kun ganske få detaljer, der er sluppet ud om Michael Schumachers tilstand, og det er helt med vilje, at familien har holdt kortene tæt ind til kroppen.

Det har været for at værne om den tyske stjernes privatliv, da det også er noget, han selv går meget op i.

Ifølge mediet flytter parret i stedet ind i en ny villa i den schweiziske by Gland.

52-årige Michael Schumachers søn, Mick, er de senere år gået sin far i bedene, da han i øjeblikket er på kontrakt med Formel 1-teamet Haas.