Caroline Wozniacki og Mikkel Hansen er kendte sportsstjerner og har opnået store resultater i hver deres sportsgren, men de adskiller sig på et vigtigt punkt. Den ene person stiller op som individ og den anden person som en del af et hold.

Sådan er det også for almene motionister – nogle kan bedst lide at motionere alene, mens andre trives bedst i flok. Fælles for individet og holdet er, at det handler om at præstere.

Med BT PLUS får du:

- Chris MacDonald: Er du bedst alene – eller på et hold? og 'Syv stærke fra Chris'

BT PLUS anbefaler også:

Caroline Wozniacki og Mikkel Hansen er kendte sportsstjerner og har opnået store resultater i hver deres sportsgren, men de adskiller sig på et vigtigt punkt. Den ene person stiller op som individ og den anden person som en del af et hold.

Sådan er det også for almene motionister – nogle kan bedst lide at motionere alene, mens andre trives bedst i flok. Fælles for individet og holdet er, at det handler om at præstere.

Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Jakob Hansen arbejder med atleter i både individuelle sportsgrene og holdsport.

Han har netop været til OL i London som en del af den danske stab.

- Atleter i individuelle sportsgrene og i holdsport er begge drevet af at præstere og få oplevelsen af at være kompetent. Det giver stor selvtilfredsstillelse, og det styrker ens selvtillid og identitet. Det at præstere handler om to ting – at mestre og at konkurrere. At mestre indebærer, at man mestrer selve aktiviteten og dens udfordringer. Men for konkurrencemennesket er det ikke nok. De vil mestre det bedre end konkurrenterne. Først dér får konkurrencemennesket for alvor følelsen af at være kompetent. Derfor handler ens valg af en individuel aktivitet eller en teamaktivitet primært om, hvor man oplever, man har det største præstationspotentiale rent ‘fagligt’, siger Jakob Hansen.

Alene mod toppen af Mt. Everest

Mogens Kjæmpe Jensen (40) er astmatiker og stod i 2007 på toppen af Mount Everest. Han har desuden været landsholdstriatlet på ironman-distancen. Han ved, hvad det vil sige at præstere som individ. Da Mogens besteg Everest, var det først og fremmest for at gøre en positiv forskel for sig selv og dernæst vise, at selv de mest umulige drømme er mulige.

- En individuel perfomer er kendetegnet ved en stor grad af selvstændighed, disciplin og en veludviklet evne til at motivere sig selv. Men en individuel performer skal også kunne samarbejde, for selv det bedste individ har oftest et batteri af samarbejdspartnere, forklarer Mogens Kjæmpe Jensen.

Guldfirerens succesrige synergi

Eskild Ebbesen (40) har gennem en lang årrække været en del af den succesrige Guldfirer. Med sin bronzemedalje ved sommerens OL i London er han den mest vindende dansker i OL-sammenhæng (3 guld- og 2 bronzemedaljer) og er vant til at præstere som en del af et hold.

- En holdspiller sætter holdets præstationer og mål over sine egne. En god holdspiller ser tingene ovenfra og er klar til at sætte ind og gøre en indsats, der hvor det hjælper holdet bedst muligt. I en Guldfirer hjælper det ikke altid at trække hårdere i sin egen åre, hvis man sidder i den stærkeste side. Det handler om at optimere synergien mellem holdets medlemmer. Det samme gør sig gældende i virksomheder. Det hjælper ikke, at produktionen er lynhurtig, hvis salgsafdelingen ikke kan følge med, siger Eskild Ebbesen.

Jeg versus vi

Den største forskel ligger i ‘jeg’ versus ‘vi’-følelsen.

- Når præstationspotentialet er til stede, begynder de psykologiske forskelle mellem atleter i individuelle sportsgrene og holdsport at træde frem, forklarer sportspsykologisk konsulent Jakob Hansen og uddyber:

- Individualister tiltrækkes af, at de alene har indflydelse og kontrol over deres præstation. Når de gør det godt, eller de vinder noget, oplever de en stor tilfredsstillelse, fordi det var dem selv, og ingen andre, der gjorde det. Omvendt kan det efter en dårlig præstation være hårdt, fordi det var individualisten alene, der fejlede.

Sammen er vi større

Ifølge Jakob Hansen tiltrækkes holdspillerne af at være sammen med andre om præstationen.

- De tiltrækkes af samarbejdet og den tilfredshed, der kan opstå, når man som team opnår en synergieffekt, hvor man sammen kan præstere noget større. Men det kræver hårdt arbejde at skabe et velfungerende team. I modgang er det ‘sunde team’ gode til at støtte hinanden og dele ansvaret. Holdspilleren i den individuelle sportsgren har brug for at gøre præstationen til et fælles projekt, som f.eks. omfatter træner, partner og træningskammerat for at kunne trives, forklarer Jakob Hansen.

Eskild Ebbesen har mærket både de positive og mindre positive effekter ved at være en del af et hold. Den største fordel ved at være en del at et hold er, at man er forpligtet over for hinanden.

- På holdet er fordelen, at man har nogle mennesker, der venter på et bestemt tidspunkt og forventer, at du er motiveret og klar til at give den en skalle. Når jeg i perioder, hvor jeg ikke har været en del af fireren og ikke har tre motiverede roere ventende på mig, har jeg netop oplevet, at træningen bliver udskudt eller flyttet, så det til sidst ikke bliver til noget. Derfor bruger jeg ofte det at lave aftaler med andre for at få trænet mere, udtaler Eskild Ebbesen.

Mogens Kjæmpe Jensen har accepteret risikoen og gevinsten ved at præstere som individ og nyder på samme tid individualistens frihed.

- Der er ingen at dele sejrene og oplevelserne med på førstehånd, og konstruktiv kritik er en udfordring, fordi man ofte er alene og evaluerer alene. Men man har meget at vinde og miste på samme tid som individualist. Der er kun én at takke, når man sejrer og når man taber. You win big, but also loose big Samtidig er fleksibiliteten en styrke i relation til den daglige træning, som kan foregå på mine præmisser, og der er hele tiden mulighed for at udvikle kendskabet til mig selv og mine grænser, forklarer Mogens Kjæmpe Jensen.