’Efter min bedste overbevisning kan individet ikke præstere optimalt uden en eller anden grad af opbakning'.

Vi er alle individer med personlige mål, ønsker, passioner og drømme i livet. Mens troen på egne evner, viljestyrke, strategier og motivation kan føre os et godt stykke tættere på at gøre drøm til virkelighed, så er man sjældent alene i den proces. Det er naturligvis muligt at realisere diverse projekter på egen hånd, men efter min bedste overbevisning kan individet ikke præstere optimalt uden en eller anden grad af opbakning. Succesrige personer har med andre ord mennesker omkring sig, og det er en vigtig grundsten, uanset hvor i livet man befinder sig, og uanset hvilken udfordring eller opgave man står over for. For selv bag den stærkeste atlet, mest kompetente direktør eller mest overskudsagtige forælder, står en solid mand eller kvinde. En person eller personer, som måske ikke direkte påvirker ‘præstationen’, men altid indirekte.

I 2005 deltog jeg i ‘Race Across America’. Et cykelløb som betragtes som verdens hårdeste sportsbegivenhed. 5.000 km på tværs af USA på bare 10 dage. Jeg deltog som individ og endte med en andenplads, som blev resultatet af uanede mængder af fysisk og mental forberedelse på egen hånd. Og ja, jeg var den eneste, som kunne træde i pedalerne under selve løbet, men jeg er også meget bevidst om og taknemmelig for alle de mennesker, som jeg havde omkring mig under hele forløbet. Mennesker som var med til at gøre det umulige muligt.

Der er meget læring og personlig udvikling at opnå ved både at stå på egne ben og ved at være en del af et hold, og det er klart en fordel at mestre begge dele. At styrke egne evner samt at interagere og indgå i dynamikken med andre mennesker for at skabe det bedste resultat – det må være målet. Det er vigtigt at huske, at støtte og opbakning ikke kun gør sig gældende, når man skal præstere på højt niveau, men også når det helt grundlæggende handler om at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan være ægtefællen, som hjælper til med at handle ind og lave mad, veninden/vennen som virkelig lytter, eller bedsteforældrene, som passer børnene en helt almindelig tirsdag aften, så du kan løbe en tur eller have en aften med ‘voksentid’ bare en gang imellem. Det er ikke alle, der er så heldige at have denne form opbakning, så husk at sætte pris på den!

Med BT PLUS får du:

- Chris MacDonald: Er du bedst alene – eller på et hold?

- Syv stærke fra Chris

BT PLUS anbefaler også: