Det var halvanden time hos en traumeterapeut, der var skyld i, at forfatteren Katrine Engberg og Timm Vladimir besluttede sig for at genoptage deres ægteskab, efter at de var gået fra hinanden på Katrines initiativ.

Forud for Katrine Engbergs beslutning om at lade sig skille fra manden Timm Vladimir lå et barskt forløb i kølvandet på hendes 69-årige fars pludselige død. Følelserne omkring faderens død blev ikke bearbejdet og en dag sagde systemet stop.

– Efter jeg havde udgivet min første bog og var debuteret som teaterinstruktør ugen efter, fik jeg en stressreaktion, hvor jeg bare lukkede ned. Jeg blev helt følelsesløs. Jeg kunne ikke mærke mig selv eller mit liv. Jeg kunne ikke sove eller spise og troede, jeg var syg, siger Katrine Engberg til HER&NU.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

– Jeg kom hjem en dag og husker, hvordan jeg ikke kunne mærke, jeg boede der. Og det var mig, der havde indrettet det. Det var så underligt. Fremmedheden bredte sig. Og til sidst følte jeg mig kun hjemme i skriveprocessen, siger Engberg, der netop har sendt sin anden bog, ‘Blodmåne’, på gaden.

Hendes følelse af at være fremmed i sit eget liv, fik konsekvenser for hendes mand og deres søn.

– Da der var gået et godt stykke tid, tænkte jeg, at det ikke kunne gå. At jeg måtte flytte mig. Jeg var fremmed overfor min mand og mit barn. Det eneste, jeg kunne finde på, var, at så måtte vi flytte fra hinanden. Jeg kunne ikke vende tilbage til vores liv. Jeg havde så meget vrede, som Timm ikke forstod, men som handlede om min far og ikke Timm. Jeg var pissevred på ham for noget, han ikke havde gjort. Det var røvhamrende svært, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vladimirs kone afslører: Derfor gik jeg fra Timm

Hun lånte en lejlighed tæt på deres hjem og først da en veninde tog fat i hende, indså hun, at hun måtte gøre noget ved sin situation.

– Og det en livsomvæltning. På en eller anden måde fik han på den time hul igennem ned til den skuffe, hvor sorgen ligger. Og som jeg har båret hele mit liv. Det var så voldsomt. Lige så snart jeg trak vejret, begyndte jeg virkelig at græde. Det var som om, der pludselig var fri passage. Da jeg rejste mig efter halvanden time, var jeg mig selv igen. Pludselig kunne jeg mærke mig selv igen. Jeg havde det som om, jeg kørte mod en afgrund og nu stødte jeg på en lille sten. Og så skulle jeg bare i bakgear, siger Katrine Engberg.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea og Bent kæmpede om datteren: Her er udfaldet

Til alt held kunne forholdet reddes.

– Heldigvis nåede vi ikke at gøre noget dumt og være væk fra hinanden. Vi nåede ikke at være tarvelige overfor hinanden. Vi har nu bevist, at vi kan gå fra hinanden på en fin måde. Det var rart at opleve. Der er intet, jeg elsker mere end ham og vores søn. Men jeg kunne ikke mærke det. Lige nu har vi det bedre med hinanden end måske nogensinde før. Skyen, der forurenede vores forhold, er nu for alvor blæst væk. Og han blev der, siger hun.

LÆS OGSÅ: Oliver og Gunnvør sammen igen

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.