En ondsindet computervirus er igen i omløb på Facebooks Messenger og maskerer sig blandt andet som søde hundevideoer.

De kan af flere grunde narre selv den bedste.

Beskederne kan dukke op i ens indbakke fra ukendte personer, men også fra ens egne Facebook-venner.

Når man åbner beskeden, er den desuden ofte formuleret specifikt til en med fornavn og begynder med 'Hej' (navn) Er den video din?

Til teksten følger også et link til en video. Den skal man IKKE trykke på, forklarer Ulla Maling, der arbejder med Danskernes Digitale Selvforsvar hos Forbrugerrådet Tænk.

Det er nemlig ikke din ven, som sender en sjov video, men i stedet en såkaldt 'orm', der spreder sig rundt mellem mobiltelefoner og computere ved at sende samme besked til alle kontaktpersoner.

»Vi ser løbende de såkaldte 'orme'. De bliver sendt rundt i messenger-beskeder og forsøger ofte at lokke folk til at klikke på et link. Gør man det, bliver ormen også sendt videre til alle ens egne kontaktpersoner.«

Udnytter impulshandlinger

Ormene minder om det, som de fleste kalder for en virus, og hærger i denne form blandt Facebook-brugere med skiftende styrke.

»Den virale spredning er en kæmpe udfordring, og de her orme er hele tiden i omløb,« siger Ulla Maling.

»De dukker jævnligt op, og vi bliver alle sammen udsat for beskederne hele tiden. De fleste har oplevet dem på den ene eller anden måde.«

B.T. har også tidligere skrevet om disse vira og orme i både 2018 og 2017.

Indholdet af beskederne kan variere, men ofte udnytter ormene folks svaghed for impulshandlinger, hvilket gør, at de trykker på eksempelvis en video af en sød hund, som de får tilsendt.

Det seneste eksempel, som Ulla Maling har set, er netop beskeder, der anvender en hundevideo som blikfang og lokkedue.

Og det kan især ramme de helt mindste af Facebook-brugerne.

»Da jeg så den (eksemplet med hunden, red.), tænkte jeg, at hvis man er et barn og ser den, så bliver man nemt lokket til at klikke på linket.«

Formålet med beskederne er ofte at sende brugeren videre til en hjemmeside, hvor bagmændene forsøger at franarre folks kreditkortoplysninger eller personlige data med eksempelvis falske konkurrencer.

I andre lignende sager bliver ormene også spredt på sociale netværkssider som LinkedIn. Fælles for dem alle er, at man ikke skal trykke på video-linket.

»Jeg ville være nervøs for alle de her orme og vira, som bliver sendt rundt, men jeg arbejder også med det her,« siger Ulla Maling. »Det er jo også til gene, hvis man bliver afsender på denne 'orm' til hele ens venneliste.«

Hun anbefaler folk at holde deres apps og software opdateret, sikre sig med antivirus-programmer og opdatere passwords ofte.