Der var fart på en bilist fredag aften, inden han blev stoppet af politiet.

Her kom en bilist nemlig farende med mindst 129 kilometer i timen på Jyllingevej i Vanløse, hvor man ellers højest måtte køre 60 kilometer i timen.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

»Der er tale om en 33-årig mand, der kom kørende på Jyllingevej, hvor vi havde en kontrol,« fortæller Michael Andersen, der er vagthavende ved Københavns Politi.

Bilisten måtte herefter finde en anden måde at nå frem til sit gøremål på. Bilen blev nemlig beslaglagt af politiet efter lovgivningen om vanvidskørsel.

Politiet håber, at straffen om vanvidskørsel vil gøre, at flere tænker sig om.

»Straffen for de her sager er meget alvorlig, så vi håber, de her sager kan kaste lys på reglerne. Tænk jeg om derude,« siger Michael Andersen.

Københavns Politi minder om, at det er muligt at anmode politiet om en færdselskontrol, hvis man oplever, at der køres for hurtigt på en strækning. Du kan se, hvordan du gør det her.

Andre læser også