Der er ikke brug for en ny dna-database for at få ram på gerningsmænd til eksempelvis uopklarede drab og voldtægter.
Sådan lyder udmeldingen fra IT-Politisk Forening, der beskæftiger sig med borgernes digitale rettigheder i Danmark.
Reaktionen kommer efter, at en gruppe af drabsefterforskere som privatpersoner har stillet et borgerslag om, at såkaldt dna-baseret slægtsforskning skal kunne bruges i politiets efterforskning af de alvorligste kriminalsager.
Men IT-Politisk Forening er ikke begejstret for forslaget om, at privatpersoner i Danmark frivilligt skal kunne indsende en dna-prøve til en database, så der med lidt held og hjælp fra slægtsforskning forhåbentlig vil kunne gives et fingerpeg om, i hvilken retning politiet kan finde ejermanden til ellers uidentificerede dna-spor fra gerningssteder.
Et opklaringsværktøj, der allerede har ført til anholdelse af gerningsmænd til ellers uopklarede mord i både Sverige og USA.
»Det vil være endnu et skridt i retning af mere overvågning og databaseregistrering af borgerne, som vi generelt er kritiske over for,« lyder det fra Niels Elgaard Larsen, der er næstformand i IT-Politisk Forening.
»Der er i dag ikke noget, der forbyder folk frivilligt at indsende deres dna til private slægtsforskningsdatabaser, som allerede findes i udlandet. Godt nok har danske politifolk ikke adgang til disse databaser, men at oprette en ny statslig database med dna fra så mange mennesker som muligt, det er betænkeligt,« siger han til B.T.
Niels Elgaard Larsen peger blandt andet på, at den enkelte med et personligt samtykke også via slægtsforskningen kommer til at give samtykke for en lang række familiemedlemmer og fjerne slægtninge, som ikke selv har givet samtykke for deres vedkommende og måske kan risikere, at deres data i fremtiden bliver brugt til ting, de ikke bryder sig om.
Det synes han er at gå for langt.
»Som begrundelse for forslaget nævner forslagsstillerne selv seriemordere og har vel formentlig Amagermandens eksempel i tankerne. Men hvor mange seriemordere har vi gående løs på fri fod i Danmark? Nok ikke særlig mange, hvorimod der sikkert er mange flere i USA, hvor man allerede har adgang til at kunne efterforske med dna-baseret slægtsforskning,« påpeger Niels Elgaard Larsen.
Men metoden vil jo angivelig også kunne bruges til at fange voldtægtsforbrydere og mordere, der kun har et enkelt offer på samvittigheden?
»I Danmark har vi jo i forvejen en meget høj opklaringsprocent, som er meget højere end i USA. Derfor er behovet for at bane vejen for en ny efterforskningsmetode med dna-baseret slægtsforskning ikke særlig stort.«
»Man fanger jo alligevel de fleste mordere.«
Men hvad er risikoen for det enkelte individ, hvis man med den nye metode kan fange nogle af de mordere, der ellers går fri?
»Staten ved jo i forvejen næsten alt om den enkelte og har masser af biologiske prøver fra borgerne. Vi ved ikke, om dna-baseret slægtsforskning vil være et effektivt våben, og generelt synes jeg ikke, at det er betryggende, at staten har så meget dna om den enkelte liggende, som politiet måske kan få adgang til med en dommerkendelse.«
Men kan udsigten til at opklare alvorlige forbrydelser som voldtægt og drab ikke opveje den utryghed?
»Man kan hele tiden sætte forskellige ting op mod chancen for at opklare forbrydelser.«
»Man kunne måske også opklare nogle forbrydelser ved at droppe journalisters ret til at holde kilder hemmelige eksempelvis,« siger næstformanden i IT-Politisk Forening.
Ifølge en opgørelse fra DR blev der i perioden 1992-2016 begået 1.338 drab i Danmark. Af de 25 års drab var de 80 stadig uopklarede i 2018.
