Fredag aften er politiet massivt til stede i ved Lersø Park Allé i København Ø, hvor en ung mand er blevet stukket ned.

»Forurettede er stukket med kniv to gange,« bekræfter vagthavende fra Københavns Politi til B.T.

Den forurettede er en ung mand født i 1999, som efterfølgende er kørt på hospitalet.

Politiet fortæller dog, at han er stabil og udenfor livsfare.

En mand er stukket to gange med en kniv. Foto: Byrd/Nicklas Fohlmann
En mand er stukket to gange med en kniv. Foto: Byrd/Nicklas Fohlmann
Vis mere

Gerningsmaden er lige nu på fri fod, men politiet har spærret området af, og er lige nu i gang med tekniske undersøgelser af gerningsstedet og i gang med at afhøre vidner.

Området kommer til at være spærret af noget tid endnu. Det fortæller vagthavende ved Københavns Politi til B.T.

Det er klokken 22.35 de første anmeldelser tikker ind.

Det er bekymrede borgere, der ringer til Københavns Politi, en af dem anmelder et knivstik, resten anmelder episoden som en form for slagsmål.