I sidste måned insinuerede den amerikanske præsident Donald Trump, at han ville aflyse midtvejsvalget, der skal finde sted i november 2026.
Det Hvide Hus trak efterfølgende i land, og hans pressesekretær sagde, at det var sagt i spøg.
Men bag Trumps angivelige spøg er der en alvor.
For Donald Trump er i fuld gang med at omkalfatre det amerikanske demokrati og indføre noget, der er en mellemting mellem et klassisk liberalt demokrati som det danske og så et autokrati, som ses i en ren form i Rusland.
Det fortæller professor og demokratiforsker ved Roskilde Universitet Eva Sørensen.
»USA var i mange år kategoriseret som et ‘stærkt demokrati’ i de årlige opgørelser fra det anerkendte institut Varieties of Democracy ved Göteborg Universitet,« siger hun og henviser til det svenske universitet, som hvert år tager temperaturen på, om verdens lande bliver mere eller mindre demokratiske.
Men sådan er det ikke længere.
»Først blev USA kategoriseret som et ‘svagt demokrati’, og i den seneste opgørelse er det et ‘elektoralt autokrati’, hvor der afholdes valg, men hvor de demokratiske institutioner er udfordret herunder magtens tredeling,« siger hun.
Med magtens tredeling henviser hun til, at den lovgivende magt (kongressen), den udøvende (præsidenten og hans administration) og domstolene skal være uafhængige af hinanden for, at et demokrati er ægte liberalt.
Siden sin tiltrædelse i januar 2025 har Donald Trump udfordret domstolenes uafhængighed ved eksempelvis at svine navngivne dommere til på sit medie Truth Social. Og han har sat Nationalgarden ind i demokratiske stater for at slå ned på demonstrationer - uden at staternes guvernører har bedt om det.
Og nu går Trump så efter selve valghandlingen.

Senest har præsidenten sagt, at den føderale regering, som han selv har kontrol over, skal stå for valgprocessen i byer som Atlanta, Detroit og Philadelphia. Han har kaldt byerne, der er demokratiske højborge, for 'horribelt korrupte’, og de kan ifølge Trump ikke håndtere et valg.
Lige så har det amerikanske justitsministerium for nylig krævet, at delstaterne afgiver detaljerede vælgerdata til den føderale regering i Washington. Og i sidste uge beslaglagde FBI ifm. en ransagning valgdata og vælgeroplysninger fra valgkontoret i Fulton County i Georgia, som var omdrejningspunktet for Trumps påstande om valgsvindel i 2020.
Beslaglæggelsen illustrerer ifølge demokratiforskeren en selvstændig pointe. Donald Trump har nemlig indsat ultraloyale Maga-folk i de ledende stillinger i statsadministrationen. Eksempelvis er efterretningschefen Tulsi Gabbard og FBI-chef Kash Patel indsat af Donald Trump.
Når FBI beslaglægger valgdata og vælgeroplysninger fra det valgkontor, hvor Donald Trump tror, at der blev svindlet ifm. valget i 2020, så er det ifølge Eva Sørensen nærliggende at antage, at det er Trumps vilje, de handler på.
»I et liberalt demokrati skal der være en adskillelse af den politiske magt og de embedsmænd, der skal implementere de politiske beslutninger. Og det er der ikke i USA. Embedsværket er blevet stærkt politiseret under Donald Trump,« siger Eva Sørensen.
En anden udfordring pt. er, at det er uvist, om Donald Trump kommer til at anerkende et eventuelt valgnederlag ved midtvejsvalget i november måned.
»At det er kommet dertil viser, at demokratiet har det svært i USA. Det er en helt basal forudsætning for et demokrati, at taberen vil anerkende et nederlag, hvis valghandlingen er foregået korrekt,« siger hun.
Ifølge Eva Sørensen står USA derfor ved en skillevej.
»Der er tale om alvorlige anslag mod demokratiet fra Trumps side. Nu skal forfatningen vise, at den kan beskytte demokratiet. I USA sikrer den eksempelvis, at der bliver afholdt valg på bestemte datoer. Men det kan udfordres, hvis præsidenten indfører undtagelsestilstand ved eksempelvis at starte en krig,« siger hun.
Eva Sørensen understreger, at forfatningen ikke er stærkere end folkets vilje til at beskytte den.
»Så folket skal sige fra. Og det samme skal særligt de republikanske politikere, der måtte mene, at det er vigtigt at bevare demokratiet i USA. Som er mere loyale over for forfatningen end præsidenten,« siger hun.
Forleden udgav Amnesty International en rapport, der også slår fast, at USA er på vej i en autoritær retning. Læs mere om det her.

