En 59-årig mand er død i forbindelse med en trafikulykke med letbanen i Glostrup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Mandens pårørende er underrettet.

»Vi undersøger nu omstændighederne omkring uheldet, og kan derfor ikke udtale os om evt. årsager. De pårørende er underrettet, og vi har ikke yderligere bemærkninger til uheldet,« skriver politikredsen.

Uheldet fandt sted ved Ringvejskrydset i Glostrup lørdag eftermiddag.

Tidligere lød det, at tidshorisonten var ukendt, og at det gav trafikale problemer i området.

Vagtchefen opfordrede tidligere til, at man følger politiets anvisninger på stedet.

Hovedstadens Letbane åbner ifølge letbanens hjemmeside først strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord, som blandt andet går igennem Glostrup, 26. oktober.

Kort efter klokken 16 har politiet meldt ud, at arbejdet på stedet er færdiggjort, og at trafikken i og omkring krydset nu er normaliseret.