»Stofferne er med til at rykke grænser. Det har de gjort for mig. Man kan godt på stoffer gøre noget, man bagefter kan fortryde. Men når man er i det, er det med samtykke, fordi dine grænser er rykket.« 

Sådan beskriver en 29-årig mand den effekt, som stofferne GHB – også kendt som fantasy – kokain og hash har på kroppen. Og han ved, hvad han taler om. For han tog dem ofte. Det samme gjorde angiveligt de kvinder, der nu anklager ham for voldtægt.

Den 29-årige mand har onsdag har indtaget anklagebænken i Retten på Frederiksberg, hvor et nævningeting den kommende måned skal tage stilling til den grumme sag. En sag om stribevis af voldelige voldtægter og vold.

Den 29-årige erkender delvist noget af volden, men han afviser blandt andet, at han har voldtaget de tre kvinder. Han erkender, at de har haft sex. Hård sex. Men han mener, at det var med samtykke.

Mens anklageskriftet beskriver, hvordan én af kvinderne – en ven til den tiltalte – skal være blevet voldtaget en enkelt gang med skader i underlivet til følge, skal de to øvrige kvinder være blevet udsat for adskillige voldtægter. Voldelige voldtægter, hvor der skal være blevet taget kvælertag på dem, til de besvimede.

Begge har de været kærester med den tiltalte i perioden mellem august 2021 og maj 2022.

Tog stoffer dagligt
Alle tre kvinder var ifølge den 29-årige en del af samme misbrugsmiljø som ham selv.

»Det var kokain. Det var GHB. Det var hash. Jeg var i en forkert vennegruppe, hvor der simpelthen blev taget mange stoffer. Jeg var i en dårlig spiral. Det var sådan, jeg lærte kvinderne at kende. Vi kom i det samme miljø,« fortæller han i retten.

Han beskriver videre, hvordan hash gjorde ham afslappet. Sovset, som han siger. Han gad ikke lave noget, når han røg. Og det gjorde han næsten dagligt.

»Når jeg tog kokain, blev jeg opstemt. Kom i godt humor. Festede. Man får meget energi, og det udløser endorfiner, der gør der glad. Du føler, du er på en lyserød sky. I nogle uger var det hver dag. Andre var det det to gange i ugen. Jeg vil sige, at det var tit.«

»GHB har for mig lidt den samme virkning, som hvis du drikker alkohol, og alt snurrer. Du får det bare ikke dårligt og får ikke tømmermænd. Din sexlyst stiger også. Ens grænser bliver rykket. Man har ikke de samme grænser, som man normalt vil have. Mit indtag hang lidt sammen med kokainen, så det var også rimelig tit.«

Stofferne fylder også meget i sagens anklageskrift, hvor det i flere af forholdene bliver nævnt, at kvinderne har været påvirkede under voldtægterne og ude af stand til at modsætte sig.

I et enkelt tilfælde skal manden have puttet MDMA i en af kæresternes drink og senere have tvunget hende til at tage GHB, lyder det.

Den 29-årige afviser dog blankt, at han skulle have gjort noget uden samtykke. I retten beskriver han således, hvordan eksempelvis øjenkontakt er vigtigt for ham under sex.

»På den måde kan man afstemme,« siger han.

Langstrakt forløb
Politiet kom på sporet af sagen i december 2021, hvor den tiltaltes veninde dukkede op på politistationen på Københavns Hovedbanegård og anmeldte ham for at have voldtaget hende en septembernat samme år.

Godt fem måneder senere gik hans to tidligere kærester med få ugers mellemrum samme vej. Også de beskyldte ham for voldtægter. Og flere af dem.

Efter nogle afhøringer skred politiet så 19. maj til anholdelse af den 29-årige, der siden har siddet varetægtsfængslet.

Siden droppede politiet de dele af sagen, som omhandlede voldtægter begået mod de to ekskærester, og rejst kun tiltale for voldtægt af veninden. En beslutning, som den ene af de to tidligere kæreste valgte at klage over til Statsadvokaten i København, som omstødte beslutningen.

Derfor måtte politiet på ny rejse tiltale i sagen, der gik fra at være en almindelig domsmandssag til en nævningesag, hvilket betyder, at anklageren går efter mere end fire års fængsel.

Der er afsat seks dage til sagen plus en enkelt reservesag. Her skal et utal af vidner afgive forklaring, og det skal afdækkes, hvordan mange af dem kender hinanden på kryds og tværs.

»Et klart gennemgående tema vil handle om baggrunden for anmeldelserne. Kvinderne og vidnerne, kender de hinanden indbyrdes? Kan det være koordineret?« spørger anklager Stine Skovgaard således fra sagens start.

De fysiske beviser er der ikke mange af i denne sag, fordi anmeldelserne kom måneder efter de påståede forbrydelser, og derfor vil sagen bærer præg af, at det er påstand mod påstand. 

Spørgsmålet er, hvem nævningetinget finder mest troværdig. Det bliver afgjort i december.

Lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast.