Det begyndte med et kram og udviklede sig til samleje. Hvad der skete derimellem, var der forskellige opfattelser af.
Kvinden mente, at Per Brændgaard brugte sin position som krammeterapeut til at udnytte hende. Per Brændgaard mente, at deres relation og møde var privat, og at kvinden med både ord, kys, lyde og bevægelser signalerede, at hun ønskede sex.
Per Brændgaard blev frikendt i landsretten, som dermed annullerede byrettens dom for voldtægt. Nu advarer han om, at aftalen om en ny voldtægtslov vil føre til sager, hvor kvinder forsøger at få hævn over mænd.
»For første gang i danmarkshistorien har kvinder fået et supervåben, som gør, at de kan smadre os mænd fuldstændig,« siger han.
Per Brændgaard er kendt i offentligheden som ernæringsekspert og krammeterapeut, og da han i 2019 blev tiltalt for voldtægt, havde det store konsekvenser for hans arbejde som terapeut.
Den nye lov indebærer, at en mand skal have samtykke fra en kvinde, inden han dyrker sex med hende. Per Brændgaard mener, at samtykkeloven giver kvinder større mulighed for at bruge voldtægtslovgivningen til at ramme mænd, de ikke kan lide.
»I voldtægtslovgivning går man ud fra, at kvinden kun kan være offer. Hun kan ikke være gerningsperson. Hvis en kvinde fortryder sex med en mand, kan hun nu påstå, at der ikke var samtykke, hvor hun før skulle bevise, at samlejet foregik under trusler om vold,« siger han.
Hvorfor skulle en kvinde påstå det?
»Kvinder kan have mange grunde til at ville ramme manden. Hvis han ikke vil være kærester, hvis han har fundet en anden, eller hvis hun finder ud af, at han har kysset med hendes veninde i byen.«
Hvad der præcis forstås ved samtykke, er ikke præciseret i aftalen, men i aftaleteksten fremgår det, at kys, berøringer, nydende lyd og 'relevante bevægelser' kan være udtryk for samtykke. Flirt eller kys tidligere på aftenen kan ikke sidestilles med samtykke.
Aftalen, der er indgået mellem regeringen og dens støttepartier, går imod anbefalinger fra Straffelovrådet, hvor 10 ud af 11 medlemmer har anbefalet en lov baseret på frivillighed frem for samtykke. Per Brændgaard mener, at samtykkeloven ikke bare er et problem for mænd, men også for kvinder, der ufrivilligt kan komme til at give samtykke til sex.
»Det er ikke defineret, hvad samtykke er, og derfor kan kvinder komme til at give uagtsomt samtykke. De kan komme med nogle lyde eller lave bevægelser, som ifølge loven skal opfattes som samtykke,« siger han.
Efter voldtægtssagen har Per Brændgaard indført en regel i sit liv om, at han kun dyrker sex med kvinder, som han kender og har tillid til. Den tilgang, tror han, vil vinde udbredelse med den nye lovgivning.
»Hvis man vil være på den sikre side, skal man sørge for at få et skriftligt samtykke, for eksempel i form af en sms,« siger han.
B.T. har forelagt Per Brændgaards udtalelser for Lotte Helms, der er ph.d. og underviser i kriminalret ved Syddansk Universitet. Hun mener ikke, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning giver kvinder større mulighed for at indgive falsk anmeldelse.
»Som loven er i dag, kan du også give falsk vidneforklaring. Med en samtykkebaseret lovgivning vil det stadig være op til domstolene at vurdere, om det er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte er skyldig. Så du skal stadig bevise det.«
