Vigtige dna-analyser kan godt være flere uger undervejs – selv i en spektakulær drabssag.
Og hvis der har været kemikalier inde i billedet, kan det vare endnu længere.
Sådan lyder meldingen fra en tidligere drabschef i forbindelse med drabssagen fra Nordsjælland, hvor den 45-årige præst Thomas Gotthard er tiltalt for at have slået sin kone ihjel.
Præsten udpegede for næsten to uger siden for efterforskerne fra Nordsjællands Politi, hvor man kunne finde de jordiske rester af den indtil da sporløs forsvundne hustru – den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen fra Frederikssund.
Og efter et døgn med omfattende tekniske undersøgelser især i området ved Sundbylille mellem Frederikssund og Slangerup meldte politiet kryptisk ud, at der var »gjort nogle fund med relation til sagen om den forsvundne Maria From Jakobsen«.
Men siden har der været absolut tavshed fra Nordsjællands Politi, hvor både efterforskningslederen, anklageren og presseafdelingen har besvaret alle spørgsmål fra medierne med et enslydende: »Ingen kommentarer.«
Politiets fortsatte tavshed overrasker ikke tidligere drabschef Ove Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi, selv om han kun kender den nordsjællandske drabssag fra pressen.
»Stilheden kan skyldes rigtig mange ting. Eksempelvis kan det jo tænkes, at man endnu ikke med sikkerhed har fået det endelige resultat af nogle dna-undersøgelser eller kemiske prøver.«

»Hvis der er tale om ligdele, kan det godt tage lang tid. Og fra politiets side vil man typisk ikke gå ud og melde noget ud, før man er 100 procent sikker på, hvad man har fundet,« siger han.
Samtidig påpeger Ove Pedersen, at dna-undersøgelser godt kan tage ugevis, før der kommer et resultat.
»Selvom man ser på fjernsynet, at man kan få et dna-resultat på 50 minutter, så er virkeligheden ikke sådan. Der kan godt gå uger,« understreger den tidligere sjællandske drabschef.
Normalt vil resultatet af en dna-analyse i en ordinær politisag være seks-otte uger undervejs, men i særlig alvorlige sager om eksempelvis drab, voldtægt eller store arrestantsager kan processen speedes op til omkring tre uger.

I helt ekstraordinære sager – som eksempelvis Peter Madsens ubådssag eller terrorangrebene i København i 2015 – har politiet dog betalt sig fra at få en hasteundersøgelse af dna-materiale fra retsgenetikerne.
Det kan i så fald klares på lidt under et døgn, men prisen vil så være op mod 100.000 kroner mod normalt 3.500 kroner.
»I min tid i politiet sad man dog ikke og talte på knapper, om man skulle spare penge. Det var snarere en afvejning af, om det var nødvendigt i situationen af hensyn til efterforskningen,« siger Ove Pedersen, der gik på pension i 2017.
»Og i præstesagen fra Nordsjælland sidder den tiltalte jo allerede varetægtsfængslet, så han løber ingen vegne, selv om man først får resultatet med lidt forsinkelse,« tilføjer han.

Ifølge den tidligere leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi kan efterforskerne i præstesagen teoretisk også stå over for det problem, at den tiltalte fortsat nægter at have slået sin kone ihjel.
»Som et tænkt eksempel kan han jo muligvis sige, at hun bare døde på anden vis, og han blot har kendskab til, hvor hun ligger begravet.«
»At man finder nogle spor, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er de nødvendige beviser på, at en bestemt person er gerningsmanden. Man skal stadig bevise, at han billedlig talt har stået med kniven eller en skyder i hånden,« understreger Ove Pedersen.
Gennem sine over 40 års arbejde i politiet nåede han også selv at opleve en opsigtsvækkende kriminalsag mod en præst – nemlig den såkaldte Tømmerupsag.

Sagen er blevet kaldt folkekirkens største sag om pædofile overgreb, hvor en tidligere sognepræst i Tømmerup ved Kalundborg endte med at blive idømt ti års fængsel for talrige overgreb på børn og unge.
»Den sag var også et eksempel på, at gerningsmanden ikke altid kommer fra et miljø, som man umiddelbart kunne tro. I sædelighedssager er de tider forbi, hvor det typisk var en mand i en varebil med cottoncoat, der kom forbi en legeplads og lokkede med slik.«
»Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle opleve at have en sag om en præst, der lavede overgreb på børn, eller høre om en drabssag på Sjælland, hvor en præst sad varetægtsfængslet for det,« siger Ove Pedersen.

