Det gik voldsomt for sig natten til lørdag i det nordlige Aarhus.

Her fik Østjyllands Politi nemlig en melding om, at der var ild i fire personbiler på Tjelevej.

»Vi fik først at vide, at det drejede sig om to biler, men da vi kom derud, er der brand i fire biler, og en af bilerne var skadet,« siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Allan Rubin, til B.T.

Også brandvæsenet blev tilkaldt, hvorefter brandene blev slukket.

Nu skal politikredsen undersøge nærmere, om branden i bilerne var et uheld eller påsat, forklarer vagtchefen.

Det er ikke kun Aarhus, der natten til lørdag har været ramt af biler i brand, også København har haft en dramatisk nat.