Genoplev tirsdagens retssag i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Den sjette dag i retssagen mod ubådskaptajnen Peter Madsen, der står tiltalt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er ovre, og ifølge forsvarsadvokat Henrik Stagetorn kom der flere interessante ting frem.

Udover ti forskellige vidner bød dagen på visninger af mere end ti forskellige voldsvideoer, som Peter Madsen havde set flere gange, og som han både havde tilgået via sin computer og sin telefon.

»De mange film bliver vist, fordi anklageren vil illustrere, hvad Peter Madsens interesse er, for filmene siger noget om Peter Madsens interesseområder,« siger Henrik Stagetorn.

LÆS OGSÅ: Sjette dag i ubådsagen: Her er overblikket over, hvad vidnerne sagde

Nogle af videoerne blev blot vist til dommeren, domsmændene, anklageren og forsvareren, da de viste ægte halshugninger og afbrændinger af virkelige kvinder.

Andre videoer blev vist for hele salen, da det var animationsfilm.

Men indholdet var lige så foruroligende og ubehageligt, og viste alt fra flåning af en animeret kvinde til hængning og spidning af et afhugget kvindehoved.

Anklager Jakob Buch Jepsen.
Anklager Jakob Buch Jepsen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Søgehistorikken er særligt interessant, og den vil anklageren nok gøre en del ud af. For historikken viser, at Peter Madsen har fundet mange forskellige videoer og set dem gang på gang flere forskellige steder (både på sin computer og sin telefon, red.). Det beviser også, at det er Peter Madsen selv, der har fundet videoerne, og ikke en tilfældig, der har lånt hans computer engang,« forklarer Henrik Stagetorn.

Netop det, at videoerne kunne være fundet frem af hvem som helst har tidligere været en del af Peter Madsens forklaring. Han har udtalt, at rigtig mange havde adgang til hans computer, og at ting, der var googlet efter og gemt på computeren ikke nødvendigvis var noget, han personligt selv havde fundet.

Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Peter Madsen har også i sin forklaring sagt, at han ikke fandt disse typer af videoer seksuelt ophidsende, men at han synes, de er forfærdelige.

Henrik Stagetorn mener, at anklager Jakob Buch-Jepsen måske viser de mange videoer for at gennemhulle denne forklaring.

»Det er ikke strafbart i sig selv at have videoerne liggende. I princippet kan alle have sådan en video på deres computer. Lad os sige, man har hørt om en henrettelse og googler flere informationer, hvorefter man tilfældigvis falder over sådan en video. Forskellen på det, og de mange videoer på Madsens computer og telefon, er netop antallet og det, at han har set dem flere gange,« forklarer Henrik Stagetorn.

LÆS OGSÅ: Sjette dag i retssagen mod Peter Madsen: Uhyggelige voldsvideoer og vidner dominerede dagen

Stagetorn fremhæver også de vidner, der kunne bekræfte Peter Madsens forklaring om, at der kunne dannes et undertryk i kabinen i ubåden. Den forklaring ligger nemlig til grund for, hvordan Kim Wall ifølge Peter Madsen mistede livet.

Jens Møller Jensen, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018)
Jens Møller Jensen, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg synes bestemt, det er af interesse, at flere vidner kan bekræfte, at der godt kan opstå en undertryk i ubåden, som gør, at man ikke kan åbne lugen udefra,« siger Henrik Stagetorn og fortsætter:

»Der er endda nogen, der selv har oplevet at blive fanget i kabinen, og som kun kunne komme ud, fordi de havde kendskab til ubåden.«

Peter Madsen har tidligere forklaret, at Kim Wall døde af kulilteforgiftning, fordi hun blev spærret inde i kabinen på grund af et undertryk. Undertrykket kunne, ifølge Peter Madsen og en række vidner tirsdag, udlignes inde fra selve ubåden, hvis man altså vidste, hvordan det skulle gøres.

Genoplev tirsdagens retssag i LIVE-bloggen herunder: