4. marts 2019 kom Mona til verden. Tre måneder for tidligt. Hun vejede ikke mere end en liter mælk. Faktisk mindre: 850 gram. Syv uger senere drog hun sit sidste suk.
På intet tidspunkt i sit korte liv var den lille pige udskrevet. På Herlev Hospital eller Rigshospitalet – måske begge steder – klemte hendes forældre livet ud af hende, når dem, der arbejdede for at holde den lille pige i live, kiggede væk.
Ved sin død havde Mona 31 brud på ribbenene og et kraniebrud. Skader, hendes forældre er dømt for at have påført hende. De nægtede sig skyldige.
24. august 2021 kom Østre Landsret frem til den konklusion, byretten i Glostrup halvandet år forinden også var nået til:
35-årige Mohamad-Bager Faieq Hussein Al-Jeboury og 26-årige Rand Yaseen dræbte deres spæde datter og idømmes 14 års fængsel.
Med dommen blev et foreløbigt punktum sat i en sag, der åbenlyst har berørt mange. Også de hospitaler, der dannede rammerne for drabet.
»Sagen har berørt os alle dybt, og vi har sammen – på tværs af hospitalerne – gennemgået den meget detaljeret,« lyder det i en fælles udtalelse fra Herlev Hospital og Rigshospitalet i umiddelbar forlængelse af dommen.
»Det er en sag, der er dybt tragisk for alle involverede parter, som vi ikke kan udtale os nærmere om i medierne af hensyn til tavshedspligten og den involverede familie.«
B.T. ville gerne have interviewet relevante parter om, hvilke retningslinjer hospitalerne har for mistænkelig adfærd fra forældre, samt om sagen har givet anledning til at ændre disse.
Dette har ikke været muligt.
En kendsgerning er dog, at forældrene som følge af retningslinjerne 12. april 2019 fik at vide, at de ikke længere måtte være alene med datteren. Mona var på dette tidspunkt blevet rykket fra Herlev Hospital til Rigshospitalet et par gange.
Første overflytning skete allerede 4. marts – den dag hun kom til verden. Forud for fødslen var Rand Yaseen begyndt at bløde fra underlivet, og det blev af læger besluttet, at der skulle foretages et kejsersnit for at redde barnet.
Flere læger og sygeplejersker har vidnet under sagens gang ved domstolene. Berettet om, hvordan de var involveret i Monas korte liv.
En læge på Herlev Hospitals fødeafdeling fortalte, da hun vidnede i byretten i januar 2020, om en undren. Faren havde givet udtryk for, at han og hustruen ikke ønskede, at sundhedspersonalet skulle hjælpe barnet efter fødslen, hvilket hun også noterede i journalen.
»Han sagde, at de ikke ønskede, det skulle overleve.«
Men Mona levede ved sin ankomst til verden. Blev iført en iltmaske og overflyttet til Rigshospitalet.
Her blev en ledende overlæge fra Neonatalklinikken tilknyttet. Også han udtalte sig i Retten i Glostrup sidste år.
»De første 14 dage går det faktisk utrolig godt med pigen,« forklarede han og tilføjede, at Rigshospitalet ikke regnede med at skulle se den lille pige igen, efter hun 19. marts blev flyttet tilbage til Herlev Hospital.
Her holdt man ekstra godt øje med den lille piges iltniveau, der med tiden blev usædvanligt lavt.
Til sidst kunne hun ikke undvære iltapparatet, og snart viste en røntgenfotografering, at hun havde et hul i lungen. I en respirator blev hun 2. april atter overflyttet til Rigshospitalet, hvor den førnævnte overlæge stod klar til at tage imod hende. Igen.
»Da vi får hende ind igen, forstår hverken vi eller vores kolleger på Herlev, hvad der præcist er sket. Vi har ingen god forklaring på det,« forklarede han i byretten.
3. april stod det klart, at den lille pige havde brækket et ribben. Ni dage senere viste en røntgenfotografering, at der var tale om flere brækkede ribben. Kommunen og politiet blev underrettet, da man mistænkte, at bruddene ikke var tilfældige.
»Mange forældre er i krise, når deres nyfødte barn pludselig rammes af livstruende sygdom. Disse krisereaktioner kommer til udtryk på mange forskellige måder. Hvis vi vurderer, at der er udfordringer i tilknytning mellem barn og forældre på trods af alle vores anstrengelser, vil vi altid involvere de relevante myndigheder og instanser efter gældende retningslinjer herfor,« forklarer de to hospitaler i dag i førnævnte fællesudtalelse.
12. april fik forældrene så at vide, at de ikke alene måtte være alene med barnet. Men her var det allerede for sent. 25. april 2019 døde Mona.
Hendes død er resultatet af forældrenes vold, lød konklusionen i sidste uge i Østre Landsret, der dog ikke kan udpege, præcist hvornår volden skulle være begået. Om det er sket på Herlev Hospital eller Rigshospitalet. Eller begge steder.
Spørger man de forsvarere, der repræsenterede forældreparret i landsretten, er det ikke sket nogen af stederne.
Under ankesagen forsøgte de ifølge Ritzau med hjælp fra en amerikansk ekspert at rejse tvivl om obduktionsrapporten. De henviste til, at erfaringsgrundlaget, hvad angår obduktioner af for tidligt fødte børn, er meget småt.
At de mange brud på Monas ribben kunne skyldes sygdom.
Men Retslægerådet støttede obduktionsrapporten. Og dommen blev derefter.
Forsvarer Karoline Normann, som repræsenterede Mohamad-Bager Faieq Hussein Al-Jeboury, vil nu forsøge at foranledige, at faren kan blive undersøgt med henblik på at påvise en eventuel sygdom, som datteren kunne have arvet – og som kan have forårsaget skaderne.
Hvis der kommer nye, afgørende oplysninger i sagen, vil den kunne blive genoptaget. Men for nuværende står dommen.
14 år fængsel. To år mere, end hvad drabsmænd normal idømmes.
Straffen er skærpet, fordi offeret var nyfødt, forsvarsløst og en helt igennem uskyldig pige.
