»Det er meget trist og ærgerligt. Det er skidt for vores samfund.«

Sådan lyder det fra Ahmed Dhaqane, 50 år og byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Rødovre Kommune og tidligere formand for Somalisk Forening i København.

Hans reaktion kommer, efter B.T. torsdag dokumenterede, at Ahmed Dhaqanes somaliske landsmænd er den udenlandske nationalitet, som de seneste fem år har begået mest personfarlig kriminalitet - drab, drabsforsøg, vold og røverier - i Danmark.

Ahmed Dhaqane kom til Danmark i 1994 som følge af den blodige borgerkrig i Somalia.

Ahmed Dhaqane, byrådspolitiker i Rødovre med somalisk baggrund, er dybt bekymret for den høje kriminalitet blandt sine landsmænd.
Ahmed Dhaqane, byrådspolitiker i Rødovre med somalisk baggrund, er dybt bekymret for den høje kriminalitet blandt sine landsmænd. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

I dag – 25 år senere – bliver han med egne ord 'hele tiden' kontaktet af desperate og magtesløse somaliske forældre, der ikke formår at holde deres drenge væk fra gaden og en kriminel løbebane, der for nogle leder direkte hen til det hårdkogte bandemiljø.

»De seneste to-tre år er somaliske drenge og unge mænd kommet ind i bandemiljøet. For tre år siden var der stort set ingen somaliere i banderne.«

»De er kommet ud med nederlag fra skolen, og de har måske allerede pletter på straffeattesten. Men de har brug for en slags indtægt,« siger Ahmed Dhaqane og fortsætter:

»Så står der en bandeleder klar og siger: 'Hvis du kan gøre det her for mig, så får du nogle penge'.«

»Vi taler i det somaliske miljø meget om, hvordan vi kan bekæmpe, at bandemiljøet spreder sig til det somaliske miljø. Jeg har selv kendskab til nogle drenge, som droppede ud af skolen for fem-seks år siden. I dag er de i bandemiljøet.«

Tallene taler deres eget sprog.

I perioden 1. januar 2014 til 3. november 2018 er somaliere i Danmark straffet 26 gange for drab eller drabsforsøg, 916 gange for vold og 169 gange for røveri.

Det viser en opgørelse fra politiets database Polsas i et svar til Folketingets Retsudvalg i november 2018, som B.T. har databehandlet.

I alt 1.111 domme for personfarlig kriminalitet. Irakere ligger samlet nummer to på listen med i alt 851 domme, og tyrkere nummer tre med 823 domme.

Samtidig viser rapporten 'Indvandrere i Danmark, 2018' fra Danmarks Statistik, at mandlige herboende somaliske efterkommere er den udenlandske nationalitet, der får flest domme for vold, når der tages højde for de herboende nationaliteters antal og deres alderssammensætning.

Målt på den måde dømmes somaliske efterkommere hele 7,7 gange så ofte for vold som den gennemsnitlige mandlige befolkning i Danmark med samme alder.

Ahmed Dhaqane mener, som forskere også har påpeget her i B.T., at den markante overrepræsentation i kriminalitetsstatistikken – som altså ikke kan forklares med almindelige statistiske variable – blandt andet skyldes, at forældregenerationen er flygtet fra vold og krig, og at mange af dem er traumatiserede.

»Forældrene har ofte ikke særlig mange ressourcer og har svært ved at hjælpe deres børn. Samtidig kommer vi fra en helt anden kultur med en helt anden mentalitet. Vi er kommet til et digitalt informationssamfund.«

»Det er ikke nemt for forældrene, som måske slet ikke har nogen uddannelse, nogle er analfabeter, men de gør deres bedste,« siger Ahmed  Dhaqane.

Han tilføjer, at han ofte er i kontakt med mødre, der søger råd.

»Mødrene er frustrerede: 'Jeg vil gerne have, at min søn får en uddannelse, men hvad skal jeg gøre?', siger de.«

»Det er jo svært for en mor at hjælpe, hvis hun aldrig selv har gået i skole og ikke kan læse.«

»Hvordan skal hun kunne følge med på forældreintra, e-Boks og alt mulig andet? De kæmper for at hjælpe deres børn, men mange har ikke ressourcerne til det.«

Samtidig får drengene ifølge Ahmed Dhaqane ofte for frie tøjler.

»Hvis en enlig mor har fire-fem børn, er det måske kun hendes to døtre, der læser lektier, mens drengene går på gaden om aftenen, fordi moren ikke kan overskue det,« siger han.

Når forældrene ikke slår til, må kommunen og andre myndigheder træde til, mener Ahmed Dhaqane.

»I Rødovre Kommune har vi ansat en brobygger, der blandt andet vejleder forældrene og hjælper de unge med at få et fritidsjob.

»I dag sætter man ofte for sent ind og reagerer først, når den unge er kommet ind på et galt spor og ikke kan følge med i skolen,« siger han og tilføjer:

»Der er brug for en meget tidlig indsats, så 'Muhammed' kan få et bedre liv.«