»Han var charmerende. Møghamrende charmerende. Og han vidste præcis, hvad han skulle sige.«

27-årige Sofie kan stadig huske den rus, som forelskelsen i den store, muskuløse mand med de flotte brune øjne bragte hende i.

Først da hun var faldet pladask for ham og havde været på intimt besøg hos ham i fængslet adskillige gange, gjorde hun pludselig den chokerende opdagelse:

Han sad ikke inde for dokumentfalsk, men som livstidsfange for et brutalt dobbeltmord på en ung mor og hendes lille datter på to år.

Og han hed i virkeligheden heller ikke Carlos, men Sanjay Sharma.

I 2001 blev den indiske statsborger i Vestre Landsret idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet året før på Fanø, hvor den 22-årige Carla Clasen fra Grønland og hendes toårige datter Natuk året før blev fundet gravet ned i klitterne i et sommerhusområde.

Parret var blevet gift ganske kort tid før dobbeltmordet, og flere måneder før ligene blev opdaget, var den indiske kvindebedårer stukket af til USA. Her kunne FBI dog opspore ham takket være et fingeraftryk, hvorefter han blev udleveret til Dammark.

Her sidder han stadig fanget og venter på måske på et tidspunkt at kunne blive udvist til Indien.

Amerikanske FBI-agenter, danske politifolk og lufthavnens eget sikkerhedspersonale slog ring omkring den indiske dobbeltmorder fra Fanø, da han landede i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Amerikanske FBI-agenter, danske politifolk og lufthavnens eget sikkerhedspersonale slog ring omkring den indiske dobbeltmorder fra Fanø, da han landede i Københavns Lufthavn i Kastrup. Foto: Kristian Linnemann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og som B.T. for nylig kunne fortælle, vil et amerikansk produktionsselskab nu lave en tv-dokumentar til en af de store streamingtjenester om den opsigtsvækkende sag.

Men livstidsfangen Sanjay Sharma holdt mund med sin brogede fortid, da Sofie for syv år siden fik kontakt til ham.

»Vi skrev sammen via en dating-app, og i starten fortalte han slet ikke, at han sad inde. Da han efter noget tid spurgte, om jeg ikke ville besøge ham, blev han dog nødt til at fortælle, at han sad i Herstedvester,« fortæller Sofie. Det er ikke hendes rigtige navn, men B.T. er bekendt med hendes identitet.

»Han er virkelig dygtig til at manipulere og sagde, at han bare afsonede for noget dokumentfalsk. Han virkede ekstrem omsorgsfuld og som et rigtig godt menneske. Men det var jo så rent skuespil, skulle det vise sig,« tilføjer hun.

De to drab på Fanø fandt sted i oktober 1999, men ligene af mor og datter blev først fundet fire måneder senere, da en nabo så en lille barnefod stikke op fra sandet i klitterne i sommerhusområdet.
De to drab på Fanø fandt sted i oktober 1999, men ligene af mor og datter blev først fundet fire måneder senere, da en nabo så en lille barnefod stikke op fra sandet i klitterne i sommerhusområdet. Foto: ERNST VAN NORDE
Vis mere

Ved de første par besøg i fængslet havde Sofie følgeskab af en af livstidsfangens veninder fra Nordsjælland, som skulle være med til at gøre det trygt at besøge hendes nye bekendtskab. Og det lykkedes til fulde.

»Jeg blev smaskforelsket i ham og var totalt blåøjet. Jeg var bundnaiv og troede på alt, hvad han fortalte. Jeg hverken undersøgte, hvad Herstedvester var for et sted, eller hvorfor der stod Sanjay på besøgstilladelserne.«

»Jeg var i en helt anden verden på grund af forelskelse. Jeg var så vild med denne her mand, som var vanvittig charmerende og så pisse godt ud. Det var, som om når man kiggede ind i de her øjne, så forsvandt resten af verden,« siger hun og griner lidt af sin egen dumhed.

»Han var både høj, muskuløs og stærk. Samtidig så han pisse godt ud. Og måske ligger det i kvindernes urinstinkt, at man føler sig beskyttet af en stor mand, der virkelig kan beskytte dig. Jeg følte mig slet, slet ikke utryg hos ham – tværtimod,« understreger Sofie.

Bevogtet af civilklædte FBI-agenter blev Sanjay Sharma i juni 2000 udleveret med fly fra New York til lufthavnen i Kastrup. Siden har han været bag tremmer. 
Bevogtet af civilklædte FBI-agenter blev Sanjay Sharma i juni 2000 udleveret med fly fra New York til lufthavnen i Kastrup. Siden har han været bag tremmer.  Foto: Kristian Linnemann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun nåede at besøge den altid nybarberede, velklædte og velduftende livstidsfange i fængslet 10-12 gange i løbet af få måneder. I nogle tilfælde endda ved et såkaldt dobbeltbesøg, hvor kæresteparret fik lov at være alene i tre timer i det sparsomt møblerede besøgsrum.

»Men jo mere jeg besøgte ham, jo mere begyndte jeg så småt at få en dårlig mavefornemmelse af hans små løgnehistorier. Det hang ikke sammen, og han havde bare travlt med at gøre mig gravid og blive gift med mig.«

»Så googlede jeg hans navn fra besøgstilladelserne, og da jeg læste avisartiklerne, blev jeg decideret fysisk dårlig. Både over, hvad han havde begået, og hvor gammel han rent faktisk var.«

»Da jeg opdagede sandheden, følte jeg mig beskidt og ulækker. Jeg boede nærmest i en brusekabine i halvanden uge, da jeg fandt ud af, at han var på alder med min far, og jeg havde haft sex med ham, trods de ting han havde gjort.«

Den dræbte Carla Clasen med sin toårige datter Natuk. Begge blev myrdet på Fanø af Sanjay Sharma, som kort inden havde lyngiftet sig med den grønlandske kvinde. 
Den dræbte Carla Clasen med sin toårige datter Natuk. Begge blev myrdet på Fanø af Sanjay Sharma, som kort inden havde lyngiftet sig med den grønlandske kvinde.  Foto: PRIVATFOTO
Vis mere

»Han kontaktede mig tilfældigvis samme dag, hvor jeg gjorde det klart, at jeg ikke ville have mere med ham at gøre. Han havde jo rendt rendt og leget Gud ved at tage andre menneskers liv.«

Sofie støtter fuldt ud det forslag, som justitsminister Nick Hækkerup for nylig fremsatte om at begrænse livstidsfangers mulighed for at skabe kontakt til nye bekendtskaber via eksempelvis datingsider.

»Jeg er generelt ret chokeret over, hvor nemt det er for indsatte at komme i kontakt med folk uden for fængslet. De må jo formelt ikke have telefoner, men det er piece of cake for dem at få en telefon ind, uden at nogen opdager det.«

»Når man afsoner en livstidsdom, bør man ikke have mulighed for at komme på internettet og hive fat i unge, sårbare kvinder og manipulere dem for sjovs skyld som en slags tidsfordriv,« siger hun.

»Jeg er rystet over, at man i Danmark kan dømme mig uden beviser.« Sådan sagde Sanjay Sharma til B.T. i retslokalet i Viborg, da han i juni 2001 netop var blevet idømt livstid for dobbeltdrabet på Fanø. Her ses han med sin første kone – den indiske stewardesse Razi Singh – som indisk politi har en mistanke om, at han også dræbte. 
»Jeg er rystet over, at man i Danmark kan dømme mig uden beviser.« Sådan sagde Sanjay Sharma til B.T. i retslokalet i Viborg, da han i juni 2001 netop var blevet idømt livstid for dobbeltdrabet på Fanø. Her ses han med sin første kone – den indiske stewardesse Razi Singh – som indisk politi har en mistanke om, at han også dræbte.  Foto: NF FRIT
Vis mere

»I mit tilfælde er jeg overbevist om, at Sanjay havde gang i sin kvindejagt og gerne ville have et barn med mig, fordi han forestillede sig, at det kunne gavne hans chance for at blive i Danmark, når han engang bliver løsladt.«

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sanjay Sharma.

Andre læser også