En 75-årig kvinde, der søndag blev meldt savnet, er onsdag formiddag fundet død.
Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Den ældre kvinde gik fra sin bopæl i Holte søndag, og politiet ledte efter hende med hunde og helikopter.
Hun blev fundet nord for Brede Mølle i nærheden af Nærumbanen.
Den nøjagtige dødsårsag er endnu ikke fastlagt, men der er ifølge Nordsjællands Politi ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
De pårørende er underrettet.
Nordsjællands Politi takker de borgere, som er kommet med oplysninger i forbindelse med eftersøgningen.
Af hensyn til de pårørende har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.
Del:

