Det var noget af et drama, der fredag udspillede i butikken Antik Blå midt i Odense fredag eftermiddag.
Pludselig kom en mand iklædt hvid kasket, mørk jakke, handsker og blå bukser ind i butikken, og han pegede på personalet med en pistol.
Han råbte til personalet, at de skulle lægge sig ned på gulvet.
Røveren gik så over til en udstillingsmontre, som han slog i stykker med en hammer.

Han tog nogle guldsmykker fra montren, som blev puttet i en medbragt sort Nike-taske, inden han skyndte sig ud af butikken.
Lige uden for ruden til butikken holdt hans cykel parkeret. Og med sportstasken og pistolen i hænderne, stak han af.
»Røveriet skete omkring klokken 15, og vi leder stadig efter manden,« siger Steen Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Så hvor han cyklede hen i den fynske by med pistol og sportstaske med guldsmykker er et godt spørgsmål, politiet meget gerne vil vide.



