Ødelagte. Skræmte. Forpinte. Milevidt fra normal adfærd.

Sådan virkede de fire børn, der over en lang årrække ifølge anklageskriftet har været udsat for næsten daglige seksuelle overgreb, vold og mistrivsel i hjemmet i Vejen.

Det fortalte en psykolog med speciale i senskader fra sexovergreb onsdag i vidneskranken i Retten i Esbjerg, hvor en mand på 63 år og hans samlever på 60 netop nu sidder tiltalt.

Den 60-årige kvinde er mor til alle fire, mens den 63-årige er stedfar til hendes to ældste børn og biologisk far til de to yngste. Ifølge anklageskriftet skete uhyrlighederne fra 1987 og seks-syv år frem.

Psykologen, som dengang havde kontakt til børnene, mens de på grund af de kaotiske forhold i hjemmet var anbragt på døgninstitution, havde lige fra begyndelsen, han talte med dem, mistanke om, at de blev udsat for seksuelle overgreb hjemme.

»Det lyder som børn, der er ofre for torturlignende scener. Det var helt tydeligt, at det var ude i den kategori, vi var. Og her snakker jeg altså ikke om sådan noget, som at en eller anden er blevet klappet bagi af en onkel til en konfirmation,« sagde han.

»Børnene var meget forpinte. Det gjorde stort indtryk på mig, hvor dårligt fungerende de var. Det var ekstremt, så lidt hold de havde på sig selv og deres egen personlighed,« lød hans beskrivelse.

Efter børnene var blevet anbragt uden for hjemmet på grund af det kaos, der var i den dysfunktionelle familie, blev deres tillid til psykologen større, og de begyndte så småt at åbne op om deres traumer.

Men selv om der var mistanke om, at børnene var blevet udsat for frygtelige ting, var de i en periode fortsat hjemme hos forældrene i weekender på uovervåget samvær.

»Jeg var ikke i tvivl: Det skulle stoppes. Men jeg havde ikke magtbeføjelse til at forhindre det. Forstanderen var ikke til stede. Jeg sætter mig sammen med (navnet på en af de forurettede, red.). Hun sidder på en skraldespand og med ansigtet ind mod væggen. Hun siger, at hun bare vil gå ud og lade sig køre over af en lastbil. Det er ikke normalt, at en pige taler på den måde. Jeg siger til hende, at nogen gange er det træls at skulle hjem. Hun siger: 'Jeg vil ikke hjem',« lød det fra psykologen.

For at skubbe så meget som muligt på for, at børnene ikke længere skulle hjem i weekenderne, valgte han med det samme at sætte sig til tasterne og skrive en rapport til lederen af institutionen. Først da stoppede det uovervågede samvær mellem børn og forældre.

Han fortalte i vidneskranken, at på grund af de svære traumer, børnene havde, og fordi de alle var mindreårige og særligt skrøbelige, anbefalede han som behandler, at sagen ikke skulle politianmeldes. I al fald ikke på det tidspunkt.

»Hvis man kigger på de børn, som var så behandlingskrævende. Jeg frarådede på det tidspunkt, at man lavede en politimæssig anmeldelse,« sagde han.

Samme holdning indtog det daværende Vejen Kommune. Ud fra præmissen om, at det var bedst for børnene. For at skåne dem mest muligt.

Alle fire forurettede var mindreårige, da overgrebene fandt sted. Den næstyngste, en pige, var kun fire år, da uhyrlighederne begyndte. De fire er i dag i 30'erne. Sagen blev først anmeldt i august 2017, da det næstældste af børnene gik til politiet og fortalte, hvad hun og hendes søskende havde været udsat for i deres barndom.

De tiltalte blev anholdt i december samme år og har siddet varetægtsfængslet lige siden. Der falder dom i sagen i næste uge.