Se videoen foroven: Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn: Her er anklagerens stærkeste beviser mod Peter Madsen.

Retslægerådets karakteristik af Peter Madsens sind er 'det skrappeste, jeg har set', siger professor i psykologi.

De skræmmende detaljer fra retssagen mod Peter Madsen, der ikke er dømt i sagen, får selv erfarne psykiatere til at karakterisere Peter Madsen som et unikt tilfælde i dansk kriminalhistorie.

I en mentalerklæring konkluderer Retslægerådet, at Peter Madsen er en 'patologisk løgner med en svært afvigende personlighed' med 'narcissistiske og psykopatiske træk og uden empati, anger og skyldfølelse'. Desuden beskrives han som 'pervers og svært seksuelt afvigende'. Men uden at være sindssyg.

Den erfarne professor i psykologi Jørn Beckmann, der i mange år har beskæftiget sig med at finde frem til gerningsmænd for politiet, siger, at han aldrig har set en lignende karakteristik.

»Den mentalerklæring er det skrappeste, jeg nogensinde har set. Og jeg har set mere end 100 mentalerklæringer. Specielt konklusionerne omkring hans psykopati og hans manglende empati viser, at vi her har at gøre med en meget afvigende personlighed,« siger Jørn Beckmann til BT.

Foto: Anne Gyrite Schütt
Vis mere

Udover Retslægerådets konklusioner, så kunne specialanklager ved Københavns Politi Jakob Buch-Jepsen afsløre flere skræmmende detaljer om Peter Madsens adfærd i retten torsdag.

Blandt andet at han inden ubådsturen med Kim Wall kiggede på en mordvideo, hvor en pige ligger og raller efter, at hun har fået skåret halsen over.

Desuden havde han gentagne gange søgt på videoer med halshugning, tortur, hængning, stikning og spidning.

Og blot 16 timer før, at han sejlede ud i ubåden Nautilus med Kim Wall, søgte han på ordene 'beheading, girl og agony' dvs. 'halshugning, pige og lidelse'.

Der var trængsel ved Københavns Byret torsdag, da sagen mod Peter Madsen tog sin begyndelse. 
Der var trængsel ved Københavns Byret torsdag, da sagen mod Peter Madsen tog sin begyndelse.  Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Psykiater Henrik Day Poulsen har nærlæst udsagnene fra retten fra BT’s liveblog.

»I hans forklaring kan man sagtens se hans psykopatiske og narcissistiske træk. Sådanne personer bliver blandt andet kendetegnet ved, at de er meget uempatiske, og ikke lader sig påvirke af andre menneskers følelsesliv og andre følelsesladede situationer,« siger han.

Det afsløres blandt andet, da anklageren spørger Peter Madsen, hvorfor han kom på den tanke at partere liget.

Dertil svarer Peter Madsen:

»Jeg havde et kendskab til kirurgi og historisk kirurgi, også når man amputerede lemmer på soldater i krigssammenhæng«.

Om det svar siger Henrik Day Poulsen:

»Det er en fuldstændig maskinel nærmest klinisk tilgang til tingene. Han taler nærmest som en retsmediciner, der taler om, hvad han har fundet ved en obduktion«.

Peter Madsen i Københavns Byret, sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall i hans hjemmebyggede ubåd, tilbage i august 2017. (Foto: Bax Lindhardt)
Peter Madsen i Københavns Byret, sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall i hans hjemmebyggede ubåd, tilbage i august 2017. (Foto: Bax Lindhardt) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I det hele taget virkede Peter Madsen ifølge BT's retsreporter rolig og fattet under retsmødet. Uden nogen større anger. Det samme var tilfældet, da han kort efter at have parteret liget af Kim Wall i august 2017 blev kørt til Retsmedicinsk Institut. Her konkluderede retsmedicinerne, at han fremstod 'rolig og sammenhængende'.

»Det er ikke normal adfærd, hvis man har gjort noget så forfærdeligt,« siger Henrik Day Poulsen.

BT har tidligere beskrevet, hvordan Peter Madsen har haft en atypisk barndom. Han voksede alene op med sin meget gamle far, der døde, da han var kun 18 år gammel. Og Peter Madsen så ikke sin mor og fire halvsøskende, selvom de boede tæt på. Faderen ville ikke give ham lov til at se sin mor.

LÆS OGSÅ: Få overblikket: Peter Madsens første dag i retten - her er, hvad vi ved

Peter Madsens halvbror har tidligere fortalt til BT, at faderen var en 'sær ældre mand', som 'elskede ham på en meget håndfast måde'.

»Det er det billede, vi ser i den her slags sager. Det ville undre mig, hvis han havde haft en almindelig opvækst med nogle empatiske og kærlige relationer til sine forældre,« siger professor i psykologi Jørn Beckmann.

»Han må virkelig have haft noget, der har slumret, og så er det brudt ud på den her tragiske måde,« tilføjer han.

Henrik Day Poulsen mener også, at Peter Madsens måde at svare på er afslørende. Blandt andet bliver han på et tidspunkt spurgt, om han havde sædafgang i ubåden før, under eller efter Kim Walls død.

Dertil svarer Peter Madsen:

»Nej, men når du kigger i min internethistorik, så kan det passe, at jeg 00.35 kiggede på et pornografisk site, der kan være forbundet med autoerotisk aktivitet«.

Til det siger Henrik Day Poulsen:

»Enhver mand, der ville blive spurgt om, hvorvidt han havde fået sædafgang, ville formentlig blive rød i hovedet og fumle lidt. Det er en normal reaktion, når man får så privat et spørgsmål, men Peter Madsen giver et fuldstændig nærmest klinisk svar. Det vidner om, Peter Madsen jo slet ikke ser, at han er i en ekstrem alvorlig situation, hvor han kan ende med aldrig at komme ud og se dagens lys igen og tilbringe resten af livet i en celle.«

Henrik Day Poulsen er overbevist om, at Peter Madsen handler meget kynisk.

»Han er tydeligvis meget intelligent, og når han ikke er sindssyg, så lever han i den samme verden som du og jeg. Havde han været skizofren eller svært paranoid, så havde han levet i en anden verden. Han har regnet ud, at hvis han få dommeren overbevist om, at han ikke har slået hende ihjel, fordi man ikke kan påvise dødsårsagen, så kan han slippe med en billigere straf. Det er en fuldstændig kynisk kalkyle, som han laver«.

»Sådan som han optræder i retten er nærmest som et helt skuespil. Han sidder også med den fordel, at kun han kender den sande historie – der er ingen overvågningskameraer, der er ingen vidner. Så han kan lege med retten lige så længe, han har lyst til,« siger han.

Retssagen mod Peter Madsen fortsætter den 21. marts, hvor afhøringen af Peter Madsen vil fortsætte.