I videoen herover forklarer forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, hvorfor ubådssagen er usædvanlig.

Retssagen mod Peter Madsen, der er tiltalt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, begyndte torsdag formiddag. Problemer med ubådens ventiler skulle ifølge Peter Madsen have ført til Kim Walls død.

Han forklarede på retssagens første dag, at det var problemer med ventilerne kombineret med en kørende motor gjorde, at der blev skabt et undertryk i ubåden. Peter Madsen stod på dækket, mens Kim Wall ifølge Peter Madsen var i ubåden, og undertrykket gjorde, at han ikke kunne åbne lågen ned til hende, forklarede han.

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen brugte desuden torsdagen på at fremlægge sagen. Her forklarede han om den indledende kontakt mellem Peter Madsen og Kim Wall. Den svenske journalist skulle angiveligt flere måneder før, hun trådte ned i ubåden, have forsøgt sig med at arrangere et interview.

Den 10. august svarer Peter Madsen langt om længe på hendes forespørgsel og inviterer hende ombord på ubåden Nautilus. Det sidste livstegn fra Kim Wall, inden hendes torso 11 dage senere skyllede op på det sydlige Amager, er en besked hun sendte til sin kæreste, hvor hun skriver 'Jeg er i live'.

I løbet af natten mellem den 10. og 11. august melder Kim Walls kæreste hende savnet. I tiden ubåden Nautilus er væk, skulle den ifølge et radar-system være dykket to gange. Anden gang var båden under vand i lidt over tre timer.

»Man kan ikke se på radarbillederne, hvor forfærdeligt jeg har det i situationen. Jeg kunne være sejlet mod nord, mod syd, mod Sverige. I mit sind udviklede katastrofen sig bare,« fortalte Peter Madsen i retten.

Anklager Jakob Buch-Jepsen forlader Københavns Byret efter det første retsmøde i sagen mod Peter Madsen torsdag den 8. marts 2018. Peter Madsen er tiltalt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd, parteret liget og kastet delene i havet. Sagen fortsætter 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Anklager Jakob Buch-Jepsen forlader Københavns Byret efter det første retsmøde i sagen mod Peter Madsen torsdag den 8. marts 2018. Peter Madsen er tiltalt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd, parteret liget og kastet delene i havet. Sagen fortsætter 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

På retssagens førstedag fremlagde anklageren også en række beviser. Det blev blandt andet afsløret, at politiet har lykkedes med at gendanne indholdet fra Peter Madsens iPhone.

På telefonen kunne politiet se, hvordan Peter Madsen har søgt på en video af en kvinde, der får skåret halsen op. Søgningen fandt sted kort efter midnat den 10. august. Lignende videoer er også fundet på Peter Madsens computer.

Derudover viser obduktionen af Kim Wall, at hendes hals har to snitsår, der ifølge retsmedicinerne vil kunne få selv et levende menneske til at forbløde og dø på kort tid. Snitsår samt kvælning er blevet nævnt som mulige dødsårsager.

Efter Peter Madsen blev anholdt og sigtet for drabet på Kim Wall den 11. august, har han gentagende gange ændret sin forklaring. Nu fortæller han i retten, at han valgte at skjule, hvad der egentlig foregik ombord for at skåne Kim Wall familie.

»Ja, jeg har været dummere end politiet tillader. Jeg ændrede forklaring, fordi jeg gerne ville skåne Kim Walls pårørende for at tænke på, hvad hun har gennemlevet, mens hun var dernede i 5-15 minutter,« forklarer Peter Madsen.

Gennem retssagen nægter Peter Madsen sig skyldig i drab.

Ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen blev der også fundet spor af sæd i de underbukser, han havde på, da han blev reddet op af vandet. Anklagemyndigheden mener, at drabet skulle være udsprunget af en seksuel handling, og derfor fyldte sædvæskerne også en del i dagens retssag. Peter Madsen forklarede sæden med, at han skulle have onaneret natten forinden.

Pressen er klar til at blive lukket ind i retsbygningen hvor retssagen mod Peter Madsen indledes i Københavns Byret på Nytorv, torsdag den 8. marts 2018. Peter Madsen er tiltalt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd, parteret liget og kastet delene i havet. Sagen fortsætter 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Pressen er klar til at blive lukket ind i retsbygningen hvor retssagen mod Peter Madsen indledes i Københavns Byret på Nytorv, torsdag den 8. marts 2018. Peter Madsen er tiltalt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd, parteret liget og kastet delene i havet. Sagen fortsætter 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

En fukssvans med orange greb spillede også en væsenlig rolle i afhøringen af Peter Madsen, der tidligere har erkendt, at han brugte saven til at partere Kim Walls lig. Anklageren mener nu, at saven kan spille en stor rolle i planlægningen af drabet.

Næste retsdag er den 21. marts, og retssagen mod Peter Madsen forventes at slutte 25. april. Der er indkaldt 37 vidner. Heriblandt findes retsmediciner, tekniske eksperter og vidner, som skal afgive forklaring om Peter Madsens "udtalelser og adfærd". Ifølge retsbogen er over 200 vidner blevet afhørt i efterforskningen. Peter Madsen er tiltalt for at have planlagt Kim Walls drab, usømmelig omgang med lig, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter og for at have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed.