»Du skylder penge,« siger manden.
»Hvis du ikke kan betale, tager jeg ting af værdi eller giver dig en røvfuld.«
Det var budskabet til Mads Sørensen en junidag sidste år. Han havde optaget et lån på det sorte lånemarked i en af de mange lukkede Facebook-grupper med ulovligt høje renter og grove inkassometoder. I dag finder nye, desperate danskere stadig daglig ind i grupperne.
Alene i 2021 er 13 nye lånegrupper blevet oprettet på Facebook. B.T.s optælling viser, at det samlede antal grupper nærmer sig et halvt hundrede med mere end 29.000 medlemmer, som daglig stiger i antal. Alt imens er myndighederne på sidelinjen tæt på magtesløse.
Og det vækker vrede blandt partierne på Christiansborg, som er blevet lovet det modsatte.
»Det er dybt skuffende, hvis ikke regeringen lever op til aftalen. Jeg forventer, at ministeren gør noget ved det,« siger Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.
Han var i 2019 sammen med seks andre partier med til at underskrive et aftalepapir med regeringen forud for et lovindgreb mod kviklån. Her fik Finanstilsynet til opgave at overvåge og regulere det sorte lånemarked, så dyre lån ikke blot rykkede hen på de sociale medier.
Men det viser sig nu, at man formentlig har taget munden for fuld.
»Det er meget svært at samle noget information om det private lånemarked,« siger kontorchef i Finanstilsynet Ulla Brøns Petersen, som kalder opgaven for en stor udfordring.
Låneaftalerne foregår i lukkede grupper og i samtaler mellem privatpersoner, som ifølge Finanstilsynet forhindrer dem i at indsamle og verificere informationerne. Det er heller ikke nemt at få nogen til at tale om den lyssky verden med sorte penge og ulovlige renter.
»Vi kan heller ikke sige noget om omfanget,« siger Ulla Brøns Petersen.
Men i 2021 er mindst 13 nye grupper kommet til, og en anonym udlåner, som B.T. har talt med, mener, at interessen kun vokser.
»Der bliver lavet nye grupper hver dag, og der kommer nye medlemmer hver dag,« lyder det fra udlåneren 'Peter'.
En af forklaringerne er ifølge ham coronakrisen. Du kan læse hans historie HER.
Når Finanstilsynet efter næsten et år har svært med at leve op til opgaven med at overvåge og regulere lånemarkedet, udvander det den politiske aftale, som er indgået med partierne, mener Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.
»Regeringen må på banen. Ellers har man solgt noget til os, som man ikke kan.«
Han vil derfor også tale med erhvervsminister Simon Kollerup om situationen.
Trusler og afpresning
Selvom aftalepartierne i 2019 blev enige om, at reglerne for kviklån også skal gælde for de private låneaftaler, er praksis nu to år senere uændret. Udlånere laver stadig forbrugslån, som er op til 24.000 gange dyrere, end loven tillader, og mange frygter ikke myndighederne.
Det bekræfter udlåneren 'Peter', som ønsker anonymitet.
»Ingen kan tage mig i det, fordi det foregår i lukkede grupper og i private samtaler.«
B.T. har tidligere beskrevet det sorte lånemarked på Facebook. For nogle er et dyrt lån en desperat engangsaffære, mens det for andre er en ond cirkel, som ender med trusler, chikane og økonomisk skibbrud. Og det tjener nogle udlånere store summer penge på.
Det forklarede udlåneren Jonas sidste år til B.T.
»Jeg har tjent over en million på det her. Alt er sorte penge.«
Vil have konsekvenser og flere ressourcer
Med forsinkelse skal Finanstilsynet i løbet af efteråret aflevere en evaluering af det private lånemarked til Folketingets partier.
Men allerede i december 2020 var Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet skeptisk omkring opgaven.
»Jeg kan have min tvivl om, at vi kommer ret langt,« sagde hun.
Nu – to år efter aftalen – er evalueringen på trapperne, men udsigterne er ikke meget bedre, og det falder ikke i god jord hos partierne, som skrev under på aftalepapiret med regeringen.
»Det udhuler den lovgivning, der er lavet,« lyder det fra Alternativets Torsten Gejl.
Han vil derfor have aftaleparterne til at sætte sig sammen igen og kigge på problemet.
Lisbeth-Bech-Nielsen (SF) kalder det en 'falliterklæring' fra Finanstilsynet og vil tale med ministeren om, at der skal allokeres flere penge til opgaven, hvilket også Hans Kristian Skibby (DF) tilslutter sig. Han ønsker dog også større konsekvenser for udlånerne.
»Der skal nogle væsentlig større straffe til for at afskrække bagmændene,« siger han.
Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler i forbindelse med kritikken, at han står ved den brede politiske kviklånsaftale med partierne.
Herunder den del af aftalen, som omhander Finanstilsynets opgave med at følge udviklingen på det private lånemarked.
»Samtidig er det ikke nogen let opgave, når man opererer på sociale medier, og det vidste jeg og partierne godt, da vi indgik aftalen.«
»Finanstilsynet vil redegøre nærmere for overvågningen i forbindelse med den kommende evaluering af loven, og den vil jeg drøfte med aftalepartierne i løbet af efteråret.«
