Kan myndighederne fange dig?

»Ingen kan tage mig i det, fordi det foregår i lukkede grupper og i private samtaler.«

Det, som 25-årige Peter laver på internettet, er ulovligt – eller en gråzone, som han også selv kalder det.

Men også en god forretning. Han er forholdsvis ny på det sorte lånemarked, hvor han tjener penge på at låne ud til høje renter.

Hvis man systematisk låner penge ud til andre – og gør det med højere renter end det tilladte – er det ulovligt. Men myndighederne stopper ikke udlånere som Peter.
Hvis man systematisk låner penge ud til andre – og gør det med højere renter end det tilladte – er det ulovligt. Men myndighederne stopper ikke udlånere som Peter. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men Peter har talt med andre, som har gjort det i flere år, og derfor bekymrer han sig ikke for, at lovens lange arm en dag banker på. Eller at politikerne rasler med sablen. Det samme sagde en anden udlåner i december sidste år, hvor B.T. også beskrev lånemarkedet.

»Ingen bliver dømt, fordi det er svært for myndighederne at finde udlånerne og bevise noget,« siger Peter.

Alligevel kræver Peter, at han optræder anonymt. Det er derfor heller ikke hans rigtige navn.

En ting er dog sikker. Trods et bredt politisk krav om overvågning, stikprøver og regulering stortrives lånemarkedet stadig, mener Peter.

Det samme viser en gennemgang, som B.T. har foretaget. I uge 35 i september var der et halvt hundrede grupper på Facebook med samlet 29.553 medlemmer. I slutningen af ugen var der kommet 500 nye medlemmer til. Og i alene i 2021 var antallet af lånegrupper steget med 13.

Og det er på trods af, at økonomiske eksperter er chokerede over tilfælde med rockermetoder og ulovligt høje renter.

Renterne kan være på alt fra 20 procent og helt op til 100 procent med kort løbetid på eksempelvis en måned.

»Corona har gjort folk mere desperate,« lyder forklaringen fra Peter.

B.T. talte sidste år med Jonas, som er gået langt for at få sine penge tilbage. Men han ved, at andre udlånere går endnu længere. Dårlige betalere får taget deres bil, ejendele og tvunget til at betale ekstra renter.
B.T. talte sidste år med Jonas, som er gået langt for at få sine penge tilbage. Men han ved, at andre udlånere går endnu længere. Dårlige betalere får taget deres bil, ejendele og tvunget til at betale ekstra renter. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Han blev selv aktiv i juni og kalder det for en 'god forretning' for udlånerne, men mindre god for lånerne, som bliver fanget i en ond cirkel.

»Det er alt for let at komme i gang. De fleste stopper ikke igen, når først de er inde.«

Ved du godt, at det er ulovligt?

»Ja. Men det er lidt en gråzone.«

De tusindvis af danskere, som efterspørger de dyre lån, gør ikke selv noget ulovligt. Mange gør det, fordi de er registreret som dårlige betalere i RKI og ikke har andre lånemuligheder. For andre er det en desperat beslutning, som ifølge eksperter er økonomisk usund.

Har du dårlig samvittighed over det?

»Nej, ikke endnu,« svarer Peter.

Han har allerede tjent omkring 50.000 kroner på 68 låneaftaler de seneste måneder. Indtil videre er pengene skjult for Skattestyrelsen.

»Det er ikke indberettet til Skat. Det er de færreste på markedet, som gør det.«

»Så kan man finde dem, hvis de ikke betaler«

I juni kontaktede Peter andre udlånere i lånegrupperne for at høre, hvordan han selv kunne komme i gang.

Han er i dag medlem af mere end ti forskellige grupper på Facebook og tager sine forholdsregler for ikke selv at blive snydt.

Han har fået delt en liste over dårlige betalere, og han kræver at få alle personfølsomme oplysninger fra sine lånere udleveret.

Peter har tjent godt og vel 50.000 kroner på få måneder. Pengene betaler han ikke skat af, og det er der mange andre som ham, der heller ikke gør. Alligevel fanger myndighederne ikke de private udlånere, hvilket gør det til en god forretning.
Peter har tjent godt og vel 50.000 kroner på få måneder. Pengene betaler han ikke skat af, og det er der mange andre som ham, der heller ikke gør. Alligevel fanger myndighederne ikke de private udlånere, hvilket gør det til en god forretning. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Foto af pas, adresse, telefonnummer, lønsedler og kontaktinformationer på familiemedlemmer.

»Så kan man finde dem, hvis de ikke betaler,« forklarer Peter.

Udfordringen for udlånerne som ham selv er, at mange forsøger at snyde sig til penge gennem falske profiler. Men udlånerne kan også finde på at bruge anonyme eller falske Facebook-profiler. B.T. har tidligere beskrevet, hvordan falske profiler udgiver sig for at være personer med relation til bande- og rockermiljøet for at true dårlige betalere.

»Det er selvfølgelig forkert,« erkender Peter.

Men han ved, at nogle udlånere også sælger gæld fra dårligere betalere videre til personer, som laver privat inkasso. De køber gælden for et lavere beløb og inddriver de penge, som udlåneren ikke selv kunne skaffe. Og nogle gør det med hårde metoder.

»Det er ofte store fyre med en udadreagerende adfærd og kort lunte,« forklarer Peter.

»De forlader helst ikke adressen, før de har fået nogle penge med sig.«

Andre læser også