En bil sænker farten og holder ind foran huset. Uventede gæster er sjældne hos Mads.

Han hopper af havetraktoren og kigger undrende på manden, der nærmer sig havelågen.

»Er du Mads? Vi kan gøre det her på den nemme eller hårde måde,« siger han.

»Du skylder penge. Hvis du ikke kan betale, tager jeg ting af værdi eller giver dig en røvfuld.«

Mads lånte 5.000 kroner til hverdagsudgifter i sin familie. Da han fik problemer med at betale af på de høje renter, voksede gælden sig hurtigt større.
Mads lånte 5.000 kroner til hverdagsudgifter i sin familie. Da han fik problemer med at betale af på de høje renter, voksede gælden sig hurtigt større. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Tiden står kortvarigt stille for Mads Sørensen den sommerdag i juni.

»Jeg gik i baglås. Jeg sagde til min kæreste, at hun skulle være klar til at ringe til politiet.«

Manden siger, at han kan tage traktoren og familiens fjernsyn. Men det dækker kun renterne. Han vil komme tilbage igen. For Mads markerer den dag begyndelsen på tre af de værste måneder i hans liv, hvor truslerne til sidst tvinger ham ud i kriminalitet for at betale gælden.

»Det var psykisk terror hver dag. Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt.«

Du kan se Kirstens historie i videoen øverst i artiklen eller læse om hendes flere måneder lange mareridt længere nede i artiklen.
Du kan se Kirstens historie i videoen øverst i artiklen eller læse om hendes flere måneder lange mareridt længere nede i artiklen.
Vis mere

Samme oplevelse stod Kirsten, en enlig mor til tre, også med i begyndelsen af året. Hun blev afpresset for mange tusinde kroner af en privat udlåner.

Både Kirsten og Mads har oplevet skyggesiden af det sorte lånemarked i lukkede Facebook-grupper. De deler nu deres historier til skræk og advarsel.

I en serie artikler møder B.T. ofrene og bagmændene i en voksende millionforretning, hvor der ifølge flere kilder bliver lavet tusindvis af lån om måneden. De farlige lån kan være op til 24.000 gange dyrere end tilladt, og det kan ende rigtig galt, hvis man ikke kan betale pengene tilbage. Det skete for Mads i foråret.

Han falder ved et tilfælde over en af de mange lånegrupper, som ligner en nem løsning, når man er registreret i RKI som dårlig betaler og ikke kan låne andre steder.

Her aftaler han et lån på 5.000 kroner til mad og faste udgifter, fordi hans økonomi er hårdt presset.

Lånet er dog ikke gratis. De høje renter betyder, at han skal betale det dobbelte tilbage. De penge har Mads bare ikke på betalingsdagen. Heller ikke måneden efter. I begyndelsen af sommeren ringer Mads for anden gang og siger, at han ikke kan afdrage på lånet som aftalt. Udlåneren siger, at det koster en ekstrarente på 250 kroner om dagen.

»Han var ligeglad med loven. Derfra begyndte han at vise tænder.«

Mads måtte sælge flere værdier fra sin garage for at betale renterne på lånet.
Mads måtte sælge flere værdier fra sin garage for at betale renterne på lånet. Foto: B.T.
Vis mere

Udlåneren fortæller senere, at han har solgt gælden videre til en anden, som vil inddrive den. Det sker ofte, når en udlåner ikke selv gider bruge tid på at få pengene tilbage. En tredjepart køber gælden billigt og vil ofte med barske metoder presse låneren.

Men Mads hører ikke mere fra pengemændene før den dag i juni, hvor den nye udlåner står truende i hans forhave. Hen over de næste uger bliver Mads presset til at sælge ham sine ejendele til langt under værdien, men det dækker stadig kun renterne. Manden har dog en mulighed, som vil slette resten af gælden.

»Han har et kup, som jeg kan lave. Det ville gøre os kvit.«

Tankerne kører rundt i hovedet på Mads. Han skal være far. Han skal ikke være tyveknægt. Men han frygter også alternativet.

»Jeg måtte bide i det sure æble, ellers ville det gå ud over min familie. Jeg frygtede, at nogen ville skade dem.«

Familiens sikkerhed er vigtigst, og i desperation laver Mads det kup, som gør ham gældfri. Han blev aldrig fanget og ønsker derfor ikke at komme ind på detaljerne.

»Jeg har det skidt med det. Jeg føler mig som en dårlig person.«

Enlig mor afpresset for 23.000 kroner

Mads er ikke alene om at blive afpresset og leve månedsvis i økonomisk usikkerhed og konstant frygt. Det helvede gennemlevede en enlig mor også i vinter. Detaljerne og følelserne husker 44-årige Kirsten tydeligt, når hun genfortæller det.

En lørdag aften i februar vibrerer mobiltelefonen. »Vi ses snart. Vi tager afsted nu,« skriver manden

I et halvt år gik Kirsten rundt med en knude i maven. Hun frygtede, det værste ville ske for hende og børnene, hvis ikke hun betalte 'ekstra renter' for det lån, som hun havde fået og for længst betalt tilbage.
I et halvt år gik Kirsten rundt med en knude i maven. Hun frygtede, det værste ville ske for hende og børnene, hvis ikke hun betalte 'ekstra renter' for det lån, som hun havde fået og for længst betalt tilbage. Foto: Byrd/Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

I det øjeblik føler Kirsten, at hun ikke kan trække vejret. Et par dage forinden har manden truet med at sende en kriminel gruppering efter hende.

Er det dem, som kommer hjem til hende nu?

»Det eneste, jeg tænkte på, var mine børn. Der måtte ikke ske dem noget.«

Resten af aftenen sidder hun ved stuevinduet lammet af angst.

Eksempler på beskeder fra udlåneren er gengivet med få undladelser og rettelser.
Eksempler på beskeder fra udlåneren er gengivet med få undladelser og rettelser. Foto: B.T.
Vis mere

Næste dag får hun en ny sms fra manden.

»Vil du betale?«

Andet tør Kirsten ikke gøre. Hun ender med at betalte ham næsten 2.000 kroner i 'ekstra renter' for det lån, som hun allerede har tilbagebetalt.

Hun havde lånt pengene gennem de lukkede lånegrupper på Facebook, men Kirsten vidste ikke, at hun havde fået kontakt med den helt forkerte type.

»Det var et mareridt. Jeg spiste ikke og sov ikke.«

Det begyndte i januar. Kirsten, førtidspensionist og enlig mor til tre, skulle flytte, men manglede penge til udgifterne, som en bank ikke kunne hjælpe med, fordi hun er i RKI. I en af lånegrupperne fik hun nummeret på en mand, som kunne overføre et par tusinde kroner mod at få det dobbelte tilbage. Det accepterede Kirsten og betalte måneden efter pengene tilbage.

»Der gik to uger, så skrev han, at der manglede nogle penge. Jeg betalte, men måneden efter ville han have flere.«

De fleste ville sige fra, men Kirsten kunne ikke klage, som var det i en bank.

Et uovervejet lån i en Facebook-gruppe blev dyrt for Kirsten. Manden, hun lånte af, endte med at afpresse hende for 23.000 kroner.
Et uovervejet lån i en Facebook-gruppe blev dyrt for Kirsten. Manden, hun lånte af, endte med at afpresse hende for 23.000 kroner. Foto: Byrd/Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

»Når jeg stillede spørgsmålstegn ved det, blev han grov.«

Udlåneren truede med at opsøge hendes venner eller møde op på arbejdspladsen. Betalte hun ikke, ville han komme forbi og sætte hende på plads – og han ville ikke være alene. Hver måned modtog Kirsten en sms eller et opkald med et nyt beløb, som hun skyldte.

Når hun havde betalt, gav det hende ro i maven i nogle uger – indtil de skrev igen måneden efter. Til sidst havde Kirsten betalt 23.000 kroner.

»Jeg gjorde det for at beskytte mine børn. Jeg havde ikke is i maven til at finde ud af, om nogen faktisk ville komme.«

Den tunge byrde – skammen og frygten – gik Kirsten i lang tid også rundt med alene, fordi hun ikke havde nogen at dele det med.

Det fortsatte helt ind i juli, hvor Kirsten til sidst havde fået nok og kontaktede politiet. De modtog hendes anmeldelse, men gjorde ikke mere ved det. Det var først, da Kirsten spurgte en anden udlåner til råds og fortalte om sit mareridt, at hun fik ro i maven. Han fik sympati for hende og konfronterede den anden udlåner og hjalp Kirsten med at formulere en besked, hvor hun endegyldigt sagde fra over for flere betalinger. Siden har hun ikke hørt mere fra sin plageånd.

»Jeg vil sige til andre, at de skal passe på med de lån. Forhåbentlig kan min historie redde dem fra det samme.«

Hos Forbrugerrådet Tænk er anbefalingen også, at man holder sig langt væk fra det private lånemarked.

»Det kan være invaliderende for hele ens liv, hvis man bliver udsat for det. De metoder nedbryder mennesker,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han ser også flere lovbrud på området og en stor gruppe forbrugere, som bliver svigtet og overset.

»Det er vigtigt, at Finanstilsynet kommer op i gear og måske får politiet til at hjælpe sig.«