Da politiet onsdag morgen rykkede ud til en skudepisode i Bagsværd, var det en 55-årig mand, som var blevet ramt af flere skud.

Det skete i et boligområde ved Kornmarken i Bagsværd omkring klokken 06.30 onsdag morgen.

Politiet efterlyser to personer – formentlig mænd – iklædt sort tøj, som er set løbe væk fra gerningsstedet.

Et øjenvidne, som B.T. har snakket med, hørte to til tre skud, mens andre i området har hørt op til seks skud.

Den skudramte person bliver mandag eftermiddag fortsat behandlet på hospitalet, oplyser Københavns Vestegns Politi.

»Vi efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab, og at vi stadig er i en indledende fase med at indsamle alle spor og informationer – og derfor hører vi stadig meget gerne fra vidner, som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området før, under og efter kl. 6.30,« siger vicepolitiinspektør Carsten Lansner, Københavns Vestegns Politi.

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at episoden virker målrettet, men at det er for tidligt at drage konklusioner om motiver og årsager bag hændelsen – herunder også om eventuelle banderelationer.

De pårørende er underrettet.

B.T følger sagen.