Hvad politiet betegner som en vanvidsbilist er blevet fanget med 179 kilomter i timen i en zone, hvor det tilladte er 80 kilometer i timen.
Det får nu politiet til at komme med et opråb.
Bilisten er taget af Sydjyllands Politi i nærheden af Vejen.
Det var klokken 20:20 onsdag aften, at bilisten blev blitzet.
Bilisten modtog straks en ubetinget frakendelse af sit kørekort og en stor bøde.
»Det er både tåbeligt og dumt. Vi kvitterer straks med ubetinget frakendelse af kørekortet og stor bøde. Sænk nu farten,« skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
Bilisten blev blitzet af ATK (Automatisk Trafikkontrol).
Det er langt fra den første vanvidsbilist, der bliver taget.
22. august blev en 31-årig mand taget med intet mindre end 219 kilometer i timen på Midtjyske Motorvej ved Herning.