Politiet bekræfter, at der er foregået en væbnet befrielsesaktion på psykiatrisk afdeling i Slagelse.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Det skete tirsdag klokken 16.52, hvor der blev affyret skud fra en gerningsmand.

Episoden har startet en menneskejagt.

Politiet leder nemlig lige nu sammen med de øvrige sjællandske kredse efter gerningsmændene og den mand, som blev befriet fra stedet.

'Der er umiddelbart ingen grund til bekymring for almindelige borgere, men hvis man ser noget mistænkeligt i denne anledning, bør man henvende sig til politiet og ikke selv forsøge at tage kontakt,' udtaler politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Der var et massivt politiopbud ved Psykiatrisk Afdeling i Slagelse.

Det fortæller B.T.'s kilde på stedet.

Hele parkeringspladsen ved Psykiatrisk Afdeling var spærret af.

På Twitter skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at det på grund af en 'alvorlig hændelse'.

Flere kilder, som B.T. har været i kontakt med sagde, at der var tale om en bevæbnet fangeflugt fra Psykiatrisk Afdeling, og det er altså nu bekræftet.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er et bandemedlem stukket af fra det psykiatriske hospital.

Det er angiveligt med hjælp fra bevæbnede medsammensvorne.

Ved du noget om, hvad der sket i Slagelse? Så tip os på 1929@bt.dk.

Til B.T. fortæller politiet, at de ikke kan oplyse noget yderligere omkring sagen.

»Vi er ved at danne os et overblik over situationen, så lige nu kan vi ikke udtale os yderligere om sagen,« siger Anne Dorte Søe, der er kommunikationsansvarlig hos politiet.

»Der står to betjente med maskinpistoler ved parkeringspladsen, der holder op til flere politibiler med blink på,« siger B.T.'s kilde på stedet.

Opdateres.