51-årige Anders fra Skelhøje sydvest for Viborg er stadig ikke fundet.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for B.T.

Anders er stadig ikke vendt hjem og familien har ikke hørt fra ham siden onsdag, hvorfor familien fortsat er bekymret.

Politiet har siden modtaget enkelte tips, men ingen af dem har indtil videre ført efterforskerne frem til den savnede 51-årige.

Tidligere var der en formodning om, at Anders kunne være i god behold. Politiet har dog ikke selv været i kontakt med ham.

Politiet ved ikke, hvor Anders befinder sig, men har tidligere oplyst, at han formodes at færdes til fods.

Han beskrives som omkring 200 centimeter høj og almindelig af bygning.

Har du set Anders eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte politiet på 114.

B.T. følger sagen

Her er et billede af Anders. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi