Politiet efterlyser fortsat 51-årige Anders fra Skelhøje sydvest for Viborg.

Kortvarigt gav omstændigheder politiet en formodning om, at han var i god behold, men politiet har ikke været i kontakt med ham. 

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Politi Update. 

Anders er stadig ikke vendt hjem og familien har ikke hørt fra ham siden onsdag, hvorfor familien fortsat er bekymret.

Politiet ved ikke, hvor han kan opholde sig, men formoder, at han færdes til fods.

Han beskrives som ca. 200 cm høj og almindelig af bygning.

Kontakt politiet på 114, hvis du har set eller hørt fra ham.

B.T. følger sagen

Her er et billede af Anders. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi