Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 37-årig mand.

Det drejer sig om en mand, der ikke er set siden den 17. august.

Her forlod han i nedtrykt tilstand sin kærestes hjem i Hostrup Have på Frederiksberg.

Politiet beskriver manden som almindelig af bygning, har blågrå øjne og mellembrunt halvlangt hår.

Han bærer desuden briller og var, da han forsvandt, iført grøn skjorte, mørkegrønne shorts, klipklapper og en taske.

Han forlod formentlig adressen på Frederiksberg på en sort/grøn Centurion-herrecykel.

Manden arbejder til dagligt i Smørum, men dukkede ikke op tirsdag klokken 14, da han skulle møde. Han færdes særligt i områderne Frederiksberg Have, Amager Strand, Valbyparken, Utterslev Mose, Nørrebro og Indre By.

Hvis du oplysninger i sagen, hører Københavns Politi gerne fra dig på telefon 1-1-4.