Københavns Vestegns Politi efterlyser 25-årige Alexander Anastasios Ikonomou for kvalificeret vold i Rødovre.

Han skulle angiveligt have overfaldet en 28-årig mand med en kniv.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet er sket tirsdag 7. juli i et fitnesscenter i Rødovre, og den 28-årige mand pådrog sig flere læsioner efter overfaldet.

Politiet mistænker Alexander Anastasios Ikonomou for at være gerningsmanden, og de har uden held eftersøgt ham i nogen tid.

»Han ved godt, vi leder efter ham, men han skjuler sig, og derfor beder vi nu offentligheden om hjælp. Hvis nogen ved, hvor han opholder sig eller færdes, så kontakt os gerne,« siger politikommissær Ole Nielsen.

Har du set Alexander Anastasios Ikonomou, kan du henvende dig til det nærmeste politi på telefon 114 eller direkte til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

Politiet kan ikke kommentere sagen yderligere.