Fredag eftermiddag modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse af et dødsfald i Gentoftegade i Gentofte.
Der kan være mistænkelige omstændigheder bag.
Derfor efterforskes dødsfaldet – og politiet holder kortene tæt ind til kroppen.
»Jeg kan ikke sige så meget, da jeg nødig skulle afsløre noget, der kan forpurre efterforskningen,« siger vagthavende ved Nordsjællands Politi David Borchersen og tilføjer:

»Men jeg kan oplyse så meget, at den afdøde er en 62-årig mand, som boede på adrssen.«
Det var en bekendt til den afdøde, som alarmerede politiet.
Anmeldelsen løb ind fredag klokken 13.56.
Fredag aften var politiets teknikere til stede på adressen.
Derfor kunne beboere i området se både politiafspærringer og betjente i gadebilledet.
David Borchersen oplyser lørdag morgen, at politiet ikke længere arbejder på adressen, hvor den 62-årige blev fundet død.
»Der er i øjeblikket ingen anholdte,« slutter vagtchefen.
B.T. følger sagen...


