Tryk ikke på linket.

Den besked har de fleste af jer nok hørt op til flere gange, når en underlig sms, mail eller lignende tikker ind.

Alligevel sker det fra tid til anden, at svindlere har succes med falske mails og sms'er.

Det sker formentlig, fordi svindlerne er blevet mere 'troværdige' og lader sig forklæde som rigtige virksomheder eller myndigheder.

Det kunne blandt andet ses, da B.T. tidligere i år kunne fortælle, at Statens Serum Institut (SSI) var ude at advare mod falske sms'er i omløb.

Eller da B.T. for to år siden skrev om, at flere danskere er gået i kynisk sms-fælde.

Men det skal være slut og derfor kommer politiet i samarbejde med sikker digital nu med gode råd til, hvordan du undgår at hoppe i svindlerfælden.