Fredag aften blev en 41-årig kvinde dræbt af et pistolskud på Skelagervej.

Det var en 52-årig mand, der førte pistolen og senere lørdag eftermiddag erkendte sig skyldig i drabet.

Men inden han skød, havde kvinden trykket på en overfaldsalarm, som efterforskningsleder i Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, bekræfter over for B.T., at kvinden havde på sig.

»Hendes alarm var den første anmeldelse vi fik,« siger han og tilføjer:

»Det var mellem kl. 18.15 og 18.17 vi fik hendes alarm.«

Naboer til den afdøde kvinde lægger blomster.
Naboer til den afdøde kvinde lægger blomster. Foto: Sebastian Døssing
Vis mere

Om hun bar overfaldsalarmen på grund af den 52-årige mand, kan han ikke udtale sig om. Det er dog oplysninger, politiet ligger inde med.

Efterfølgende begyndte anmeldelser fra folk, der så optrinnet, at nå frem til politiet.

Hvor lang tid optrinnet varede, kan Anders Uhrskov ikke sætte tal på, men han tilføjer, at det er en af de ting, det påbegyndte efterforskningsarbejde skal opklare.

Den 52-årige mand er varetægtsfængslet til 5 oktober.