Hurtigt blev politiets afspærringsbånd sat op, da en 22-årig kvinde mandag blevet fundet død på en adresse i Varde midtby.

Politiets teknikere rykkede ind, og retsmedicinere fik til opgave at undersøge dødsfaldet, der blev efterforsket som 'mistænkeligt'. Nu er undersøgelserne færdige, oplyser Kent Brynielsen, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til B.T.

»Obduktionen er afsluttet, og der er intet, der tyder på, at kvinden er blevet udsat for en strafbar gerning.«

»Hun er desuden blevet endeligt identificeret, og de pårørende er blevet underrettet,« siger han.

Videre lyder det, at den afdøde kvinde blev fundet i forbindelse med en anden politiforretning.

Fundet har dog intet at gøre med den store eftersøgning af den 26-årige Mads Ehmsen, der har været forsvundet siden januar, understreger Kent Brynielsen.

»Der er ikke umiddelbart nogen forbindelse mellem de to sager.«