En forårsnat lå et købmandsægtepar og sov i deres hjem i Vibæk ved Bellinge, da en person brød ind.
Ud over at røve hjemmet for penge tog indbrudstyven dog noget langt mere værdifuldt. Tyven tog nemlig også købmandsægteparret Christian Borch Andersen og Else Caroline Andersens liv.
Det måtte parrets niårige søn Finn sande, da han vågnede om natten til lyden af, hvad han troede var en eksplosion.
Den lyd skulle senere vise sig at stamme fra skud. Skud, der altså havde vækket den niårige dreng.
Men Finn er ikke længere ni år gammel. Og han er langtfra længere, hvad man ville betegne som en dreng.
Han er i dag en voksen mand.
For drabet på købmandsparret i Vibæk ligger hele 50 år tilbage i tiden. Men man har aldrig fundet personen eller personerne, som står bag drabet. I den her artikel dykker vi ned i den spektakulære sag om dobbeltdrabet i Vibæk, der aldrig er blevet opklaret.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan politiet håndterer gamle, uopklarede drabssager, kan du her læse et interview med vicepolitikommissær Jack Liedecke, der med udgangspunkt i to forholdsvis aktuelle, uopklarede drabssager fortæller om politiets fremgangsmetode.
Men for nu bliver vi dog ved sagen, der frarøvede en niårig dreng sine forældre.
Drabet fandt sted natten til 5. april i 1971.
I deres hjem i Vibæk ved Bellinge, der altså også rummede en købmandsforretning, sov ægteparret Christian Borch Andersen og Else Caroline Andersen. I hjemmet sov også deres søn Finn.
Lyden af, hvad den niårige Finn troede var en eksplosion, rev ham ud af søvnen. Han løb fra sit værelse og ind på forældrenes soveværelse, hvor han fandt sin mor på gulvet. I starten troede han, at hun var dårlig, men da hun ikke reagerede, vidste sønnen, at noget var galt.
Straks ville han ringe efter hjælp fra telefonen i forældrenes købmandsforretning. Men ledningen var klippet over.
Finns far, Christian Borch Andersen, lå livløs ved trappen op til hjemmets 1. sal.
Sønnen besluttede at hente hjælp hos naboen.
Kort tid efter var den lille forretning i Vibæk omringet af politifolk. Fra huset var der blevet taget en stor sum penge, og derfor regnede politiet med, at gerningsmanden var en indbrudstyv.
Politiet afhørte derfor naboer i området.
Det mest markante spor i sagen var dog ikke vidneudsagn, men derimod et tydeligt fodaftryk fra en gummistøvle. Og ikke fra en hvilken som helst støvle.
For politiet var det noget uheldigt, at netop dette aftryk stammede fra en gummistøvle, som der var solgt i omegnen af 20.000 eksemplarer af i hele Danmark.
Støvleaftrykket var derfor ikke ligefrem med til at snævre efterforskningen ind.
Dobbeltdrabet i købmandsforretningen fik ganske naturligt masser af opmærksomhed i pressen. Og det betød derfor også et hav af henvendelser til politiet.
Men ingen af henvendelserne ledte til en opklaring, og sagen måtte sidenhen lægges ned.
Men flere gange siden drabet fandt sted i 1971, har politiet faktisk modtaget nye oplysninger og henvendelser. Og nogle af dem har også givet anledning til at genoptage efterforskningen i den nu 50 år gamle sag.
Men jo flere år der går, jo mere bliver efterforskningen af sagen besværliggjort. Kilder, vidner og andre interessante personer risikerer nemlig at være flyttet eller sågar være døde i mellemtiden.
En person, der dog ikke er død, er købmandsparrets søn Finn. I dag arbejder han som chef for Politiets Efterretningstjeneste.
Del: