En motorcykel og en personbil kørte onsdag eftermiddag frontalt sammen på Frederiksværksvej i Nordsjælland.

Klik her og se mere video hos Localeyes

Motorcyklisten blev efterfølgende kørt på hospitalet med politieskorte.

Status ved 19-tiden onsdag aften er, at han er indlagt med en del brud.

Hans tilstand er dog ikke livstruende, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Jan Hedager til B.T.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.33.

»Det er en personbil og en motorcykel, som støder sammen frontalt. Vi kan ikke sige meget mere lige nu, andet end der er tale om en mandlig bilist og en mandlig motorcyklist,« sagde pressevagt Henriette Døssing dengang.

Også den mandlige bilist blev bragt på hospitalet efter sammenstødet, men hans skader var ikke alvorlige.