Lejligheden var oversprøjtet med blod, da kæresten fik sparket døren ind. Midt i det hele lå 23-årige Hanne With med halsen skåret over og talrige knivstik på sin nøgne krop.
Få timer forinden skiltes hun og hendes kæreste i et underjordisk parkeringsanlæg på Vesterbro i København. Hanne With skulle skaffe penge til deres næste fix heroin ved prostitution, der på det tidspunkt var hendes levebrød. Bagefter skulle de mødes på Hovedbanegården og tilbringe resten af nytårsnatten sammen.
Men da Hanne With ved totiden – den skæbnesvangre nytårsnat i 1990 – endnu ikke var kommet tilbage, blev kæresten nervøs og kørte mod deres fælles lejlighed på Fensmarksgade 38, hvor aftalen var, at Hanne skulle tage kunden med hen.
Her fandt han Hanne With dræbt i en blodpøl med adskillige knivstik på hele kroppen. Hun havde været udsat for grov, stump vold, og gerningsmanden havde stukket stak hende igen og igen. En uhyggelig blodrus, der fortsatte, efter Hanne With var afgået ved døden.
Politi og efterforskere ankom hurtigt til stedet, og en række spor blev sikret i den gennemrodede lejlighed – heriblandt et par cowboybukser, som senere har vist sig at spille en central rolle i mordmysteriet, som den dag i dag – mere end 30 år senere – fortsat er uopklaret.
En så central rolle, at det fortsat er realistisk, at drabet kan opklares.
Fra mikroskopiske hudceller på bukserne kunne man nemlig i 2012 med ny dna-teknik udlede en klar dna-profil. En dna-profil, som blot mangler det rigtige mundskrab.
Politiet har bare det problem. De aldrig har fundet et dna-match, og gerningsmanden er derfor fortsat som sunket i jorden.
Dette til trods for at taxichaufføren, som kørte Hanne With og kunden til lejligheden netop denne nat i begyndelsen af 1990, har givet en stærkt signalement af, hvordan kunden og dermed den formodede gerningsmand så ud.
En yngre sportstrænet mand på omkring 175 centimeter med lyst hår, daggamle skægstubbe og en jysk accent. Formentlig vil han i dag være mellem 50 og 60 år.
Tidligere leder af drabsafdelingen i Københavns Politi, Jens Møller Jensen, kan derfor stadig blot spå om, hvad der var årsag til, at den unge narkoprostituerede kvinde den nat skulle dø.
Han var leder af drabsafdelingen, da sagen i 2012 blev genoptaget på baggrund de nye teknikker til at trække dna ud af spor.
Intet tydede nemlig på, at Hanne With og gerningsmanden kendte hinanden i forvejen, eller at drabet var planlagt.
»Senere i sagen kom det frem, at man faktisk fandt fire 100-kronesedler, som var krøllet sirligt sammen og gemt bag en gasmåler. Og 400 var jo det beløb, som Hanne havde aftalt, hun skulle have for forholdet.«
»Det kan jo være, at gerningsmanden efterfølgende har ledt efter de her penge, og at det er det, som har været årsag til, at man er kommet op og skændes,« har han tidligere fortalt i Discoverys serie 'Drabscheferne – de uopklarede sager'.
I løbet af de seneste 30 år er flere hundrede mænd blevet afhørt i sagen – dog uden man er kommet nærmere gerningsmanden.
At vi alligevel en dag bliver klogere på motivet og gerningsmanden, er dog ikke udelukket. Et mundskrab fra den rigtige mand sammenholdt med signalementet fra taxichaufføren, vil nemlig hurtigt kunne afgøre, om politiet har fat i den rigtige gerningsmand.
Dertil kommer, at drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og fem af hans kollegaer for nylig har stillet et borgerforslag om at få lov at bruge slægtsforskning, når der skal opklares drabs- og voldtægtssager i Danmark.
En metode, som flere gange er brugt i udlandet, og som det i Sverige er lykkedes at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab med. Gerningsmanden var ukendt, men via slægtsforskning, der bruger dna til at finde frem til familierødder i stamtræet, fandt man gerningsmanden. Metoden er lidt teknisk at forklare, men her har vi forsøgt.
Metoden er ikke tilgængelig i Danmark endnu, og derfor har politiet endnu ikke haft mulighed for at undersøge, om dna-profilen fra Hanne Withs cowboybukser, matcher en slægtning, der kan føre til gerningsmanden.
Om det bliver en mulighed med sådan en database i fremtiden, vil tiden vise.
En ting er i hvert fald sikkert, understregede Københavns Politi i 2019 over for Ekstra Bladet.
»Får vi et 'hit' på en dna-søgning, har vi i den her sag en sikker identifikation, som bevismæssigt har en værdi på 1 til 1.000.000. Det er enestående.«