I Næstved har to unge mænd været på spil. Her gik det ud over en ældre mand.

De to gerningsmænd fik franarret et hævekort fra den ældre mand, hvor kortet efterfølgende blev misbrugt til kontanthævning i Næstved by 19. juli.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Desuden mistænkes de unge mænd for flere forhold af groft bedrageri.

Disse to unge mænd er efterlyst af politiet. Foto: Politiet
Disse to unge mænd er efterlyst af politiet. Foto: Politiet

Desværre for de to unge mulige bedragere er de blevet fanget på overvågningskamera, hvilket gør det lettere for politiet at efterlyse de to unge mænd med både billeder og beskrivelser:

Den ene mand beskrives således:

  • Anden etnisk oprindelse end dansk

  • 20-25 år

  • Sort kasket

  • Hvid skjorte

  • Sorte bukser

Den anden beskrives som:

  • Anden etnisk oprindelse end dansk

  • 18-22 år

  • Sort hår

  • Sort T-shirt

  • Hvide shorts

Denne mand er sammen med en anden efterlyst for bedrageri. Foto: Politiet
Denne mand er sammen med en anden efterlyst for bedrageri. Foto: Politiet

Hvis du ved noget om sagen, eller kender de to unge mænd, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.