Svensk politiet jagter i øjeblikke flere personer, som menes at have taget del i det brutale drab på den 19-årige svenske rapper Nils Kurt Erik Einar.

Men nu mener det svenske medie Aftonbladet at vide, at der var tale om en regulær henrettelse, da den unge mand blev skudt torsdag aften.

Mediet erfarer, at gerningsmanden stod med strakt arm halvanden meter fra Nils Kurt Erik Einar da de dødbringende skud faldt.

Adskillige øjenvidner skulle ifølge Aftonbladet have set hændelsen, og det forlyder, at i hvert fald et skud ramte den unge mand i brystet.

»Han blev ramt af flere skud og døde på stedet.« lød det fra Ola Österling, pressetalsmand for politiet i Stockholmsregionen, tidligt fredag ​​morgen.

Han tilføjede, at politi og ambulancefolk forsøgte sig med livreddende førstehjælp, da de ankom til stedet, men den unge mands liv stod således ikke til at redde.

Foreløbig er ingen anholdt i sagen, og ifølge de svenske medier pågår der en intensiv efterforskning i sagen, og politiet jagter flere potentielle gerningsmænd.

To personer blev ifølge Aftonbladet set forlade stedet umiddelbart efter skyderiet.

De oplysninger har svensk politi imidlertid ikke ønsket at bekræfte, men understreger, at man leder efter mere end én gerningsmand.

»Vi har taget flere personer ind til afhøring i løbet af natten og nogle har fået lov til at følge med os til politigården. Det er vidner, der har set, hørt og foretaget observationer. Det er beviser, der er af allerstørste betydning,« siger Ola Österling til Aftonbladet.