Mandag eftermiddag var der massiv kø på Sønderjyske Motorvej omkring Christiansfeld i sydgående retning.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi.

Et færdselsuheld skabte køkaosset.

»En person sad teknisk set fastklemt og er klippet fri, men ellers er der kun lettere materiel skade,« sagde vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi om eftermiddagen.

Der var ingen melding om, at nogen skulle være kørt på skadestuen ifølge vagtchefen.

Redningsfolk har været til stede i området til omkring klokken 16.30, hvor den lange kø var ved at blive afviklet.

»Der er helt åbent igen,« lød meldingen fra politiet.

Mandag aften er der ifølge Vejdirektoratet ikke længere kø, og trafikken flyder derfor igen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.42.